"AI og leksikografi";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2026-05-20";"14:00";"2026-05-20";"17:00";"Søndre Campus (KUA 1), Emil Holms kanal 2, bygning 22, lokale 22.0.47.";"Klik her og læs program og resumeer for temaeftermiddagen om AI og leksikografi med tre forskellige oplæg, spørgsmål og diskussion. ";"Program: 14.00-14.05: Velkomst14.05-14.35: Sanni Nimb og Nathalie Hau Norman (Den Danske Ordbog og Center for Sprogteknologi): Den Danske Ordbog: Eksperimenter med at anvende sprogmodeller i redigeringsarbejdet14.35-14.45: Spørgsmål og kommentarer til Sanni og Nathalie14.45-15.15: Sussi Olsen og Nathalie Hau Norman (Center for Sprogteknologi): Hvorfor er ordbøger gode at evaluere sprogmodeller med?15.15-15.25: Spørgsmål og kommentarer til Sussi og Nathalie15.15-15.45: Kaffepause15.45-16.15 Maja Bressendorf (Lex): Den danske chatbot16.15-16.25: Spørgsmål og kommentarer til Maja16.25-16.45: Afsluttende diskussion16.45-16.50: AfslutningResumeerSanni Nimb og Nathalie Hau Norman (Den Danske Ordbog og Center for Sprogteknologi): Den Danske Ordbog: Eksperimenter med at anvende sprogmodeller i redigeringsarbejdetVi fremlægger og diskuterer tre eksperimenter med at anvende AI til ordbogsarbejde. Det første omhandler automatisk generering af definitioner. Vi tog udgangspunkt i definitionerne af en række endnu ikke publicerede monoseme lemmaer og supplerede disse med tre automatisk genererede definitioner. To redaktører ranglistede begge de i alt fire definitioner, vel at mærke uden at vide hvilken der var udarbejdet af en ordbogsredaktør. Dermed opnåede vi viden om hvilke modeller og prompter der gav de bedste resultater, og om hvorvidt de automatiske definitioner kunne måle sig i kvalitet med de manuelt udarbejdede.Det andet eksperiment omhandler automatisk identificering af kontroversielle og potentielt diskriminerende citater fra første udgave af DDO. Holdninger til køn og minoriteter har ændret sig siden 1990’erne, og redaktionen ønsker i dag at nedtone denne type indhold i onlineudgaven. Vi har testet om OpenAI’s harmful-model er i stand til at identificere 250 kontroversielle citater der allerede er blevet nedgraderet af redaktionen, og sammenlignet med de 250 gangbare citater der er indsat som erstatning. Ud fra disse erfaringer er vi i gang med at anvende modellen på alle ældre citater.I det tredje eksperiment har vi undersøgt om ChatGPT kan vurdere sprogbrug og valør for en række (potentielt kontroversielle) lemmaer som supplement til redaktørens egen sprogfornemmelse og korpusundersøgelser.Sussi Olsen og Nathalie Hau Norman (Center for Sprogteknologi): Hvorfor er ordbøger gode at evaluere sprogmodeller med?Store sprogmodeller har en tendens til at udvise alvorlige sproglige og kulturelle bias når man arbejder med sprog med begrænsede træningsdata i forhold til fx engelsk. Vi vil her præsentere vores arbejde med evaluering af sprogmodellers danskkundskaber, hvor formålet mere præcist er at påvise og potentielt afhjælpe denne type bias. Vi tager afsæt i en række eksisterende danske leksikalsk-semantiske ressourcer udarbejdet ved DSL og CST igennem en årrække og sammensætter et antal danske sprogforståelsesopgaver der afspejler bredden og nuancerne i det danske ordforråd inklusive visse implicitte danske kulturelle og sproglige værdier. Datasættet (Danish Semantic Reasoning Benchmark) omfatter otte sådanne forståelsesopgaver som fx at entydiggøre ord i kontekst, at bestemme semantisk afvigende ord, at løse inferens- og fortolkningsopgaver baseret på semantiske relationer samt at vælge den korrekte omskrivning af talemåder. Vi har også udarbejdet et metafor-datasæt, DAMETA, hvor sætninger indeholdende en metafor forsynes med én korrekt omskrivning samt tre forkerte. Sprogmodellerne skal så afgøre hvilken af de fire omskrivninger der er den korrekte. Ud over at præsentere selve datasættene viser vi også hvor godt de forskellige sprogmodeller løser de stillede sprogforståelsesopgaver.Datasættene er udarbejdet i et Carlsberg infrastrukturprojekt og tillige støttet af Digitaliseringsministeriets AI-satsning, Danish Foundation Models. Deltagerne er Bolette S. Pedersen, Nathalie Hau Norman, Nina Schneidermann, Sanni Nimb og Sussi Olsen.Maja Bressendorf (Lex): Den danske chatbotKunstig intelligens vinder frem, og i dag er det vanskeligt at finde viden på nettet uden at det foregår med hjælp af AI. Det er let og smart, men desværre er det ofte svært at vide om man kan stole på de svar man får. Lex har valgt at tage udfordringen op og sammen med Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet udvikler nationalleksikonet den danske chatbot. I sessionen vil du høre om hvordan AI ændrer vores måde at tilgå viden og få indblik i arbejdet med at udvikle en chatbot til Lex, der vil gøre det muligt at interagere med indholdet. ~~~ Alle er velkomne.Temaeftermiddagen efterfølges af LEDAs generalforsamling kl. 17.00."
"Retskrivningsordbogen 5.1";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2026-02-25";"15:00";"2026-02-25";"17:00";"Søndre Campus (KUA 3), Njalsgade 76, lokale 4A.0.68";"Foredrag ved Margrethe Heidemann Andersen og Oliver Rix Johannsen, Dansk Sprognævn. Klik her for at læse forhåndsomtalen.";"ved Margrethe Heidemann Andersen & Oliver Rix Johannsen ForedragI december 2025 udkom den digitale udgave af Retskrivningsordbogen i en ny og forbedret udgave, det der nu hedder 5.1. I foredraget vil Margrethe Heidemann og Oliver Rix gerne fortælle om de ændringer der er sket i indholdet af Retskrivningsordbogen (hvor det især er vigtigt at nævne tilføjelsen af imperativer), ligesom de også gerne vil demonstrere de nye features på hjemmesiden. Samtidig vil de også gerne fortælle om hvilke planer og ideer de har til kommende udgaver af Retskrivningsordbogen, og i den forbindelse vil de gerne indbyde til debat og diskussion, hvor forslag og indspark er meget velkomne. ~~~ Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Slangeftermiddag i LEDA";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2025-11-27";"14:00";"2025-11-27";"17:00";"Søndre Campus (KUA)";"Temadag om slang med tre forskellige oplæg, spørgsmål og diskussion.";"Program:14.00 – 14.05: Velkomst14.05 – 14.55: Torben Christiansen og Marianne Rathje: Slangordbogen: indhold, redigering og samarbejdet med Dansk Sprognævn14.55 – 15.15: Kaffe og kage15.15 – 15.35: Spørgsmål og diskussion15.35 – 16.00: Alex Speed Kjeldsen og Asgerd Gudiksen: Slangudtryk i dialekterne16.00 – 16.10: Kort pause16.10 – 16.35: Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen: Vulgært, stødende, negativt? Om markeret sprogbrug i Den Danske Ordbog16.35 – 17.00: Spørgsmål og diskussionResumeer Torben Christiansen og Marianne RathjeSlangordbogen: indhold, redigering og samarbejdet med Dansk SprognævnSlangordbogen er den eneste allround danske slangordbog der er under stadig udvidelse og ajourføring. Den udkom som app første gang i 2012 og i en ny version i 2022.I første del af oplægget ser vi på ordbogen som projekt: Hvad er betingelserne for arbejdet med ordbogen? Hvordan blev ordbogen modtaget i akademisk sammenhæng? Hvorfor egentlig som privatperson forsøge at dække dette område af sproget? Dernæst zoomes der ind på ordbogens indhold: Dokumentation gennem citater er noget særligt for denne slangordbog. Hvad er status for ordbogen? Hvilke nye tiltag er der i redigeringen? Hvilke kilder er der til nyt indhold? Hvordan er fordelingen mellem dansk og engelsk i de nye ord? Hvor kan man støde på problemer ved dokumentering?I anden del af oplægget kommer vi ind på det samarbejde med Dansk Sprognævn som Slangordbogen indledte i 2023. Hvad var formålet med samarbejdet, og hvordan er arbejdsgangen i det? Vi vil også præsentere nogle af de resultater der er kommet ud af samarbejdet, nemlig et øget antal ord og dateringer i Slangordbogen, en undersøgelse af slangudtryk for at være fuld og en undersøgelse af nye slangudtryk blandt gymnasieelever.Endelig kommer vi ind på planer og ønsker for projektet fremover. Alex Speed Kjeldsen og Asgerd GudiksenSlangudtryk i dialekterneSlang som brugsbetegnelse forekommer sjældent i Ømålsordbogen og slet ikke i Bornholmsk Ordbog og Jysk Ordbog. Det er imidlertid snarere et udtryk for leksikografisk og sprogvidenskabelig tradition. Der forekommer nemlig ord og udtryk i ordbøgerne af samme karakter som ord der er kategoriseret som slang i Den Danske Ordbog eller er medtaget i slangordbøger. Asgerd har ved en tidligere lejlighed fundet en del slangudtryk ved at søge på brugsmarkørerne ”spøg.”, ”uformelt”, ”jargon”, men herved finder man ikke det hele. Der er nemlig også eksempler på (potentielle) slangudtryk der ikke har nogen brugsmarkering i Ømålsordbogen. Og endnu vanskeligere er det at få overblik over materialet til Bornholmsk Ordbog. Der er imidlertid også en anden kilde. I Slangordbogen af Kaj Bom (Bom 1957), der – løseligt – er ordnet i kapitler efter ”emnekredse” (domæner og begreber), er der et kapitel med titlen ”Provins-slang”. I vores oplæg vil vi præsentere karakteristiske eksempler fra dels vores egne dialektkilder, herunder også Jysk Ordbog, dels hos Bom, og på den baggrund diskutere om det er velmotiveret at operere med et begreb man kunne kalde ”landboslang”. Henrik Lorentzen og Lars Trap-JensenVulgært, stødende, negativt? Om markeret sprogbrug i Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog er i øjeblikket i gang med at gentænke sine beskrivelser af markører for stilniveau og anden markeret sprogbrug. Revisionen indgår i et større arbejde der er udløst af den aktuelle samfundsmæssige interesse og debat om sproglig inklusion og politisk korrekthed. En del af dette arbejde omfatter også slang, hverdagssprog og uformelt sprog, og i vores oplæg ønsker vi at invitere kolleger med ind i det leksikografiske værksted. Da de endelige retningslinjer endnu ikke er fastlagt, vil der være mulighed for at deltagerne kan bidrage med synspunkter inden beslutningen om de fremtidige sprogbrugsmarkører træffes endeligt. Blandt de spørgsmål vi vil drøfte, er: Skal markøren ""vulgært"" genindføres? Skal ""stødende"" anvendes oftere? Eller bør den eventuelt erstattes af en ny markør, ""værdiladet_negativ""? Er det en god idé at supplere markøren med en advarselstrekant der beskriver og uddyber hvordan markøren skal forstås? Find vejKøbenhavns Universitet, Søndre Campus (KUA 3)Karen Blixens plads 16Lokale 8B.2.49"
"Ordbøger og andre sprogressourcer ved Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekratariat)";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2025-10-01";"15:00";"2025-10-01";"16:00";"Online via Google Meet";"Online foredrag ved Minik Jeremiassen, Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat).";"ved Minik Jeremiassen I mit oplæg fortæller jeg om sprogarbejdet i Grønland ud fra tre punkter. Først præsenterer jeg Oqaasileriffik og vores arbejde ifølge loven – især med terminologi og stednavne – samt de sproglige ressourcer, vi har til rådighed. Dernæst prøver jeg, at give et overblik over den nuværende ordbogssituation i Grønland. Der findes nemlig kun få ordbøger, og i praksis er det især to, der bruges mest i dagligdagen. Jeg vil vise, hvordan de anvendes af mange forskellige brugere, selvom de oprindeligt var tænkt som værktøjer til folkeskolen. Til sidst dykker jeg ned i ordbøgernes historie – fra de ældste til nyere – og ser nærmere på Oqaasileriffiks database, som ikke er en egentlig ordbog, men bruges meget i hverdagen og har potentiale til at blive udviklet til et mere brugervenligt værktøj. I den forbindelse vil jeg også sige lidt om sprogsituationen i Grønland, hvor vi, ligesom i andre lande, hele tiden møder nye ord. ~~~ Alle er velkomne. Foredraget afholdes digitalt via Google Meet. LEDA-medlemmer får tilsendt link til mødet cirka en uge inden foredraget. Andre interesserede kan få tilsendt linket ved henvendelse til Henrik Lorentzen på hl@dsl.dk. "
"LEDAs generalforsamling 2025";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2025-05-28";"17:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms kanal 2, lokale 23.2.39.";"Generalforsamlingen følger efter foredraget ved Lauren Sadow om ""The Making of DanSKiB"".";"Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent.2. Formanden aflægger beretning.3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.4. Fastsættelse af kontingent.5. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er bestyrelsesmedlemmerne Ida Elisabeth Mørch (indvalgt 2017) og Malene Nellemann Madsen (indvalgt 2019)samt suppleant Henrik Køhler Simonsen (indvalgt 2020).6. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Henrik Lorentzen.7. Forslag.8. Eventuelt. Forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. 14 maj. Forslag der er indkommet efter indkaldelsen er udsendt, sendes til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslagene sendes til formanden, Asgerd Gudiksen, gudik@hum.ku.dk. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, dvs. 150 kr. pr år. Ad 5. Malene Nellemann Madsen er villig til genvalg. Ida Elisabeth Mørch er blevet genvalgt tre gange og udgår derfor af bestyrelsen if. vedtægterne. I hendes sted foreslår bestyrelsen Simonetta Battista, Ordbog over det Norrøne Prosasprog, Københavns Universitet. Henrik Køhler Simonsen genopstiller ikke. I hans sted foreslår bestyrelsen Henrik Lorentzen, DenDanske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Alle er velkomne til at stille op til valget. Hvis man er interesseret i at indgå i bestyrelsen, kan man melde sig på forhånd til formanden, Asgerd Gudiksen, på gudik@hum.ku.dk, eller ved selve generalforsamlingen. Ad. 6. Christian Becker-Christensen og Henrik Lorentzen genopstiller ikke som henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslår Ida Elisabeth Mørch som revisor. SpisningEfter generalforsamling vil der være mulighed for at spise sammen med de andre LEDA-medlemmer på en nærliggende restaurant for egen regning. Tilmelding senest mandag den 26. maj kl. 16 til Asgerd Gudiksen på gudik@hum.ku.dk."
"The Making of DanSKiB";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2025-05-28";"15:00";"2025-05-28";"17:00";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms kanal 2, lokale 23.2.39";"Foredrag ved Lauren Sadow, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.";"ved Lauren Sadow I will present the process of making a “cultural dictionary” of Danish for adult migrant learners. Danskib is a freely available online learning resource for Danish as a second language which combines lexicographical features with learning activities, using an underlying minimal defining vocabulary. We call the dictionary aspect a “cultural dictionary” as it contains entries for both communicative norms and culturally-significant lexical items, and does not cover the entirety of the Danish language. Instead, the entries target important aspects of Danish communicative culture (such as communicative routines, values and words) that newcomers to Denmark need to know in order to navigate their new lives in Danish society and that promote intercultural communicative competence. I will discuss the underlying database and digital aspects of the dictionary and overall resource as well as the research foundations of the entries."
"Ny udgave af Retskrivningsordbogen 2024";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-11-20";"15:00";"2024-11-20";"17:00";"Søndre Campus (KUA), Emil Holms Kanal 2, bygning 22, lokale 22.0.49.";"Foredrag ved Anna Sofie Hartling og Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn.";"ved Anna Sofie Hartling & Margrethe Heidemann Andersen Foredrag Den 18. november udkommer en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Hvad er nyt, og hvad er baggrunden for revideringerne? Det vil Anna Sofie Hartling og Margrethe Heidemann Andersen fortælle om. ~~~ Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Dansk udtaleordbog";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-09-25";"15:00";"2024-09-25";"17:00";"Københavns Universitet Amager, Karen Blixens vej 1, bygning 21, lokale 21.0.49.";"Foredrag ved Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen & Mikael Fabrin.";"ved Ruben Schachtenhaufen, Michael Bach Ipsen & Mikael Fabrin Foredrag For første gang i over 30 år kommer der en ny trykt dansk udtaleordbog. Først og fremmest fordi de fleste dansktalende i dag har en anden udtale, end hvad der angives i de gamle ordbøger. Målet med Dansk Udtaleordbog er at gengive den upåfaldende normaludtale, dvs. fravær af hørbart geografisk tilhørsforhold og stigmatiserende eller forældet udtale, ved at samle op på flere årtiers udtaleforandringer. Til dette har Schachtenhaufen udviklet værktøjer, der på baggrund af fonologiske og morfologiske regler kan omdanne skrevne ord til lydskrift, som afspejler dansk udtalevariation. Den trykte bog baseres på de mest repræsentative varianter fra udtaleordbog.dk. ~~~ Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Gilles-Maurice de Schryver: The end of lexicography – welcome to the machine II";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-05-14";"16:00";"";"";"Online via Teams";"Digitalt foredrag ved professor Gilles-Maurice de Schryver.";"Gilles-Maurice de Schryver: The end of lexicography - welcome to the machine II Based on the seminal talk ""The end of lexicography - welcome to the machine"", professor de Schryver will present follow-up research on generative AI and lexicography. More specifically, in addition to illustrating how generative AI may already be used during all major steps of modern dictionary-making, particular attention will go to the ethical implications of using and trusting generative AI. For monolingual English lexicography, that trust is sky-high, but it declines rapidly for bilingual lexicography, and is non-existent for languages of limited diffusion. Research Profile of Professor de Schryver: https://research.flw.ugent.be/en/gillesmaurice.deschryver Two key publications of relevance for this talk:https://www.youtube.com/watch?v=mEorw0yefAshttps://academic.oup.com/ijl/article/36/4/355/7288213 Link til mødet"
"LEDAs generalforsamling 2024";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-04-10";"17:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms Kanal 2, bygning 22, lokale 22.1.62.";"Generalforsamlingen følger efter foredraget ved Torben Arboe om Thy-Ordbogen.";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Valg af formand, to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er formanden Asgerd Gudiksen (indvalgt 2018), bestyrelsesmedlemmerne Patrick Leroyer (indvalgt 2016) og Mette-Marie Svendsen (indvalgt 2022) samt suppleant Susanne Lervad (indvalgt 2018). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Henrik Lorentzen. Forslag. Eventuelt. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, dvs. 150 kr. pr. år. Ad 5. Asgerd Gudiksen, Mette-Marie Svendsen og Susanne Lervad er villige til genvalg. Patrick Leroyer er blevet genvalgt tre gange og udgår derfor af bestyrelsen if. vedtægterne. I hans sted foreslåer bestyrelsen Anna Sofie Hartling, Dansk Sprognævn. Alle er velkomne til at stille op til valget. Hvis man er interesseret i at indgå i bestyrelsen, kan man melde sig på forhånd til formanden, Asgerd Gudiksen, på gudik@hum.ku.dk eller ved selve generalforsamlingen. Ad 6. Christian Becker-Christensen og Henrik Lorentzen er begge villige til genvalg. Ad 7. ForslagBestyrelsen fremsætter følgende to forslag til ændringer af § 5 i foreningens vedtægter. § 5 har følgende ordlyd:Ordinær generalforsamling afholdes, så vidt muligt i forbindelse med et fagligt arrangement hvert år inden udgangen af april måned. Der indkaldes med tre ugers varsel. Forslag, som ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde inden 1. marts. Bestyrelsen sørger for, at forslag udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. [ ... ] Bestyrelsen foreslår at:1. ""hvert år inden udgangen af april måned"" ændres til ""hvert år inden udgangen af maj måned""Begrundelse: ændringen vil gøre planlægningen af forårets arrangementer mere smidig. 2. At forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Teksten i vedtægten foreslås således ændret til: ""Forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag der er indkommet efter indkaldelsen er udsendt, sendes til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen"". Begrundelse: Datoen 1. marts er vanskelig at huske. Med ændringen kan bestyrelsen minde om fristen ved udsendelsen. SpisningEfter generalforsamling vil der være mulighed for at spise sammen med de andre LEDA-medlemmer på en nærliggende restaurant for egen regning. Tilmelding senest mandag den 8. april kl. 16 til Asgerd Gudiksen på gudik@hum.ku.dk. "
"Thy-ordbog – Dialekter i Thy i mands minde";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-04-10";"15:00";"2024-04-10";"17:00";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms Kanal 2, bygning 22, lokale 22.1.62";"Foredrag ved Torben Arboe, Peter Skautrup Centret, Aarhus Universitet.";"ved Torben Arboe Foredrag I foredraget vil Torben Arboe fortælle om Thy-Ordbogen. Thy-Ordbogen (2023) er på 686 sider i stort format, fordelt på to bind. Den bygger på en samling på ca. 17.000 ordbogssedler, optegnet af lærer, lokalhistoriker og dialektforsker Torsten Balle (1900-1979) i 1950-70'erne fra især Torsted sogn vest for Thisted, men også med ord og udtaleformer fra andre sogne i både Nord- og Sydthy, nogle af dem fra båndoptagelser, som Balle selv havde forestået, udskrevet fonetisk og oversat til rigsdansk. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen. Efter foredraget afholder LEDA samme sted den årlige generalforsamling."
"COR.SEM – en ny semantisk ordbog";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2024-01-10";"15:00";"2024-01-10";"17:00";"Emil Holms Kanal 2, bygning 22, lokale 22.0.49.";"Foredrag ved Bolette Sandford Pedersen, Sanni Nimb, Sussi Olsen, Thomas Troelsgård, Ida Flörke og Nathalie Hau Sørensen. Klik her for at læse resume af foredraget. ";"Foredrag ved Bolette Sandford Pedersen, Sanni Nimb, Sussi Olsen, Thomas Troelsgård, Ida Flörke og Nathalie Hau Sørensen. Foredragsholderne vil præsentere COR.SEM, en ny semantisk ordbog der er udgivet på COR-projektets hjemmeside ordregister.dk og udviklet af DSL og CST i 2021-2023.I ordbogen, der i første version indeholder mere end 30.000 lemmaer, beskrives betydningerne af størstedelen af de opslagsord der både er med i Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog (DDO) og det danske WordNet DanNet.COR.SEM er beregnet til sprogteknologisk anvendelse, og betydningsbeskrivelserne er derfor, som i DanNet, primært angivet vha. formelle værdier i form af en ontologisk type (fx ‘Human+Object+Occupation’ for lemmaet runeforsker) og et overbegreb (fx i dette tilfælde forsker), der samtidig er koblet til et synset i DanNet. Derudover kan betydningsbeskrivelsen være suppleret med fx en positiv eller negativ værdi eller med en frame-værdi fra Berkeley FrameNet, en international standard for semantisk rammebeskrivelse. Betydningerne er ofte også forsynet med eventuelle synonymer og citater fra DDO samt med en lille gruppe beslægtede ord fra Den Danske Begrebsordbog.I foredraget vil de komme ind på de leksikografiske arbejdsmetoder i projektet, herunder arbejdet med at anvende DDO's finkornede betydningsinddeling som grundlag for en enklere ordbog med en mere grovkornet inddeling. De vil beskrive de forskellige oplysningstyper i COR.SEM, fx oplysninger om systematisk polysemi og lemmaets grad af flertydighed, og demonstrere hvordan man ud fra disse kan lave forskellige søgninger, fx til lingvistiske undersøgelser. Desuden vil de give eksempler på hvordan data kan anvendes sprogteknologisk. Endelig vil de sammenligne ordbogen med DanNet og DDO og diskutere hvilke oplagte muligheder der er for at udvide COR.SEM, både hvad leksikalsk dækningsgrad og oplysningstyper angår. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen. Der er mulighed for online deltagelse. Link udsendes til medlemmerne før foredraget. Andre interesserede kan få tilsendt linket ved henvendelse til gudik@hum.ku.dk."
"Lexikal betydelseutveckling i teori och praktik ";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2023-10-26";"15:00";"2023-10-26";"17:00";"Emil Holms Kanal 2, bygning 22, lokale 22.0.49.";"Foredrag ved Pär Nilsson om leksikalsk betydningsudvikling i teori og praksis. Klik her for at læse resume af foredraget. ";"– om bildliga, överförda, oegentliga, utvidgade och allmännare användningar i SAOB Medlemsmøde ved Pär Nilsson, Svenska Akademiens ordboksredaktion ""I min avhandling (Nilsson 2023) studeras betydelsebeskrivningen i Ordbok över svenska språket utgiven av Svenska Akademien (SAOB) i ljuset av teoretisk semantik, i synnerhet kognitiv semantik. De i rubriken ovan nämna fem semantiska etiketterna bildlig, överförd, oegentlig, utvidgad och allmännare användning – som tillsammans förekommer mer än 75 000 gånger i ordbokens definitionstext – studeras ur olika perspektiv. Sammanlagt genomförs fem delstudier för var och en av dessa etiketter. Frågan som ställs i avhandlingen är hur formlerna används i SAOB och hur systematisk användningen egentligen är i praktiken. Målsättningen är att reda ut vad de aktuella formlerna egentligen betecknar. Centralt för undersökningen är jämförelsen mellan ordbokens semantiska etiketter och de i den semantiska litteraturen etablerade betydelseutvecklingsmekanismerna metafor, metonymi och generalisering. Motsvarar exempelvis ordbokens förkortning bildl. alltid en metafor i kognitvistiska termer? Vad är det för skillnad på en allmännare och en utvidgad användning, och hur förhåller de sig till begreppet generalisering? Och vad, mer exakt, innebär det i ordboken att en betydelse är oegentlig? Det redaktionella arbetet med SAOB inleddes under slutet av 1800-talet, långt innan de semantiska teorier som vi diskuterar idag hade hunnit etableras och utvecklas, och den metod som tillämpas i betydelsebeskrivningen har i stor utsträckning utvecklats på pragmatiska grunder efter hand som arbetet har fortskridit. Syftet med undersökningen är att bedöma hur relevant och konsekvent SAOB:s analysmetod är idag ur ett teoretiskt perspektiv. I vilken utsträckning är beskrivningen av betydelseutvecklingsmekanismer förenlig med modern semantisk teori, och i synnerhet med den kognitiva semantikens teoretiska ideal? Ur motsatt perspektiv är syftet vidare att ta reda på vad SAOB:s definitioner kan lära oss om semantisk förändring och betydelseutvecklingsmekanismer. Kan ordbokens traditionella, och pragmatiskt utvecklade lexikografiska beskrivningar nyansera den bild som ges i de teoretiska resonemangen i litteraturen? Resultaten visar bl.a. att SAOB:s beskrivningar är relativt konsekventa över tid; det råder emellertid inget 1:1-förhållande mellan betydelseutvecklingsmekanismer och ordbokens semantiska etiketter. Dessutom verkar det föreligga gråzoner mellan dessa mekanismer: det går inte alltid att dra en skarp gräns mellan t.ex. metafor och metonymi, och detta faktum återges tämligen nyanserat i ordbokens definitioner. Det går dock i några fall att ifrågasätta hur lätt det är för användaren att tillgodogöra sig ordbokens utförliga och snåriga beskrivningar (jfr formuleringar som ”i utvidgad l. mer l. mindre oeg. l. bildl. anv.” och ”ngt allmännare (l. oeg.)”). Frågan är också om samtliga fem etiketter behövs i ordbokens arsenal av definitionsformler. I föredraget presenteras avhandlingens undersökning och de fem delstudierna lite närmare och resultaten nyanseras. I skrivande stund är den första upplagan av SAOB på väg att färdigställas. Nu väntar ett omfattande revideringsarbete. Förhoppningen är att avhandlingens resultat ska kunna tillämpas i detta revideringsarbete."" Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"LEDAs generalforsamling 2023";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2023-05-03";"17:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms kanal 8, bygning 24, lokale 24.0.11";"Generalforsamlingen følger efter medlemsmøde om det genoptagne arbejde med Bornholmsk Ordbog. ";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er bestyrelses-medlemmerne Ida Elisabeth Mørch (indvalgt 2017) og Malene Nellemann Madsen(indvalgt 2019) samt suppleant Henrik Køhler Simonsen (indvalgt 2020,ekstraordinært for et år). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og AnitaÅgerup Jervelund. Forslag. Eventuelt. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, dvs. 150 kr. pr år.Ad 5. Alle de tre bestyrelsesmedlemmer på valg er villige til genvalg. Hvis man erinteresseret i at indgå i bestyrelsen, kan man melde sig på forhånd til formanden, AsgerdGudiksen, på gudik@hum.ku.dk, eller ved selve generalforsamlingen.SpisningEfter generalforsamling vil der være mulighed for at spise sammen med de andre LEDA-medlemmer på en nærliggende restaurant for egen regning. Tilmelding senest den 2. maj kl.16 til Asgerd Gudiksen på gudik@hum.ku.dk"
"Sammen vækker vi dig til live! Om det genoptagne arbejde med Bornholmsk Ordbog";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2023-05-03";"15:00";"2023-05-03";"17:00";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms kanal 8, bygning 24, lokale 24.0.11";"Foredrag ved Alex Speed Kjeldsen om det genoptagne arbejde med Bornholmsk Ordbog.";"ved Alex Speed Kjeldsen Medlemsmøde I foredraget vil Alex Speed Kjeldsen fortælle om, hvordan man ved hjælp af crowdsourcing inden for de seneste år har formået at genoptage arbejdet på et videnskabeligt funderet bornholmsk ordbogsprojekt, som havde ligget i dvale siden 1940’erne. Efter en kort redegørelse for projektets historie vil han fokusere på det praktiske arbejde de seneste 3-4 år. Hvad har de nået, hvordan har de grebet det an, hvad har de fokuseret på, og hvad er årsagen til disse fokusområder? Undervejs vil han også demonstrere noget af funktionaliteten på ordbogens hjemmeside (bornholmskordbog.ku.dk) og fortælle om de umiddelbare fremtidsplaner. Hvis tiden tillader det, vil han afslutningsvis komme ind på, hvad man skal være særlig opmærksom på i et crowdsourcing baseret projekt som Bornholmsk Ordbog. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen. Efter foredraget afholder LEDA samme sted den årlige generalforsamling."
"Det Centrale Ordregister – det leksikografiske modstykke til Det Centrale Personregister ";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2023-03-23";"15:00";"";"17:00";"Københavns Universitet Amager, Karen Blixens plads 8, lokale 11A.1.07 (gå ind ved blå pil)";"Foredrag ved Peter Juel Henrichsen, Dansk Sprognævn, med præsentation af Det Centrale Ordregister (COR).";"Foredrag ved Peter Juel Henrichsen (Dansk Sprognævn) med præsentation af Det Centrale Ordregister (COR). Oplæg Dette foredrag præsenterer Det Centrale Ordregister (COR). Registeret forsyner ethvert dansk lemma med et unikt COR-id, efter det samme princip som CPR-numrene udpeger de danske borgere. Foredraget giver et indblik i COR-registerets formelle design og leksikografiske principper, registerets praktiske anvendelser og – ikke mindst – dets forventede virkninger i den danske sprogteknologiske industri. Frem for alt vil COR gøre det lettere at sammenlægge uafhængige korpora samt at søge information om de enkelte ordforekomster (fx udtale, betydning, PoS, emneklassifikation osv.) i danske ordbøger og databaser der er (gjort) COR-kompatible. Til slut præsenteres CLINK, programmet der kan COR-annotere din tekst. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Besøg hos Ordbogen A/S og foredrag ved Sven Tarp";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2022-11-16";"15:00";"2022-11-16";"17:00";"Billedskærervej 8, 5230 Odense M";"Medlemsmødet foregår hos Ordbogen A/S i Odense, hvor der vil være en rundvisning og en kort præsentation af virksomheden. Dernæst vil Sven Tarp holde et foredrag med titlen Fremtidens leksikografi: Farvel til ordbøger og goddag til...?";"Medlemsmøde Medlemsmødet foregår hos Ordbogen A/S i Odense, hvor der vil være en rundvisning og en kort præsentation af virksomheden. Dernæst vil professor, dr.ling.merc., Sven Tarp holde et foredrag om fremtidens leksikografi. Han kommer ind på kriser og udfordringer i produktionen af ordbøger, og hvilken rolle leksikografiske data kan spille i fremtidens sprogværktøjer. "
"Det danske bidrag til anglicisme-databasen GLAD";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2022-11-03";"15:00";"2022-11-03";"17:00";"Københavns Universitet Amager (Søndre Campus), bygning 21, Karen Blixens vej 1, lokale 21.0.19";"ved Henrik GottliebI dette foredrag vil Henrik – med fokus på det danske bidrag – præsentere verdens første komparative registrant over anglicismer, GLAD (Global Anglicism Database). Han vil fortælle dels om baggrunden og det teoretiske fundament for GLAD-projektet, dels om sine erfaringer med indsamling af de henved 15.000 danske anglicismer som basen nu rummer. ";"ved Henrik Gottlieb Medlemsmøde I dette foredrag vil Henrik – med fokus på det danske bidrag – præsentere verdens første komparative registrant over anglicismer, GLAD (Global Anglicism Database). Denne database, som snart vil blive offentligt tilgængelig, omfatter 20 sprog (3 asiatiske og 17 europæiske), herunder dansk. Som formand for GLAD-netværket vil Henrik fortælle dels om baggrunden og det teoretiske fundament for GLAD-projektet, dels om sine erfaringer med indsamling af de henved 15.000 danske anglicismer som basen nu rummer. Han vil desuden forklare hvorfor dansk ligger højt hvad angår anglicismeforråd – hvilket ikke ens betydende med en rekord i anglicismetæthed. ~ ~ ~ Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe, te og kage i pausen. "
"AFLYST: Chatbots og leksikografi – en præsentation af SKANDIBOT-projektet";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2022-06-01";"15:00";"";"";"CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale DH V.2.70.";"ved Olga Viberg, Kungliga Tekniska Högskola (KTH), Thomas Troelsgård, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og Henrik Køhler Simonsen, Copenhagen Business School (CBS)";"ved Olga Viberg, Kungliga Tekniska Högskola (KTH), Thomas Troelsgård, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og Henrik Køhler Simonsen, Copenhagen Business School (CBS) Medlemsmøde I dette foredrag vil de tre oplægsholdere give en præsentation af SKANDIBOT-projektet. Mere information om arrangementet kommer senere. "
"LEDAs generalforsamling 2022";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2022-03-31";"17:00";"";"";"KUA";"Dagsorden for årets generalforsamling kommer senere. ";"Dagsorden for årets generalforsamling kommer senere."
"Det Centrale Ordregister - det leksikografiske modstykke til Det Centrale Personregister";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2022-03-31";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms kanal 4, bygning 23, lokale 23.2.39";"Foredrag ved Peter Juel Henrichsen, Dansk Sprognævn med præsentation af Det Centrale Ordregister (COR), som netop nu nærmer sig sin første udgivelse.";"Foredrag ved Peter Juel Henrichsen (Dansk Sprognævn) med præsentation af Det Centrale Ordregister (COR), som netop nu nærmer sig sin første udgivelse. Oplæg Dette foredrag præsenterer Det Centrale Ordregister (COR), som netop nu nærmer sig sin første udgivelse. Registeret forsyner ethvert dansk lemma med et unikt id (et såkaldt COR-indeks), efter det samme princip som CPR-numrene udpeger de danske borgere. Foredraget givet et indblik i COR-registerets formelle design og leksikografiske principper, registerets praktiske anvendelser og - ikke mindst - dets forventede virkninger i den danske sprogteknologiske industri. Frem for alt vil COR gøre det lettere at sammenlægge uafhængige korpora samt at søge information om de enkelte ordforekomster (fx udtale, betydning, PoS, emneklassifikation osv.) i de danske ordbøger og databaser der er (gjort) COR-kompatible. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen. Der vil også blive mulighed for at deltage over Zoom. Link sendes til medlemmerne ca. en uge før. "
"Besøg på lex.dk";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2021-12-01";"15:00";"";"";"Fiolstræde 31-33, 1171 København K";"Lex.dk er en fælles digital platform for autoritativ viden, hvis hovedindhold består af Den Store Danske og Trap Danmark; en opdateret og troværdig kilde til at forstå Danmark og verden. Vi vil gerne give jer et mere detaljeret billede af lex.dk og de udfordringer, vi står overfor. Og vi vil gerne præsentere lex.dk, hvordan sitet bruges, og hvordan vi arbejder med indholdet. ";"Medlemsmøde I dag er det i stor udstrækning nettet, der er det offentlige rum, vi lærer i, læser i og debatterer i. Gode og frit tilgængelige digitale videnskilder er afgørende for, at nettet ikke bliver et ekkokammer, hvor det er vanskeligt at finde og spore ophavet til fakta. Lex.dk er en fælles digital platform for autoritativ viden, hvis hovedindhold består af Den Store Danske og Trap Danmark; en opdateret og troværdig kilde til at forstå Danmark og verden. Lex.dk giver elever i folkeskolen og gymnasiet samt studerende og alle danskere et fælles udgangspunkt for den demokratiske samtale. Kvalificeret, forskningsbaseret viden formidlet, så en 15-årig kan og vil læse det. Sitet bruges gennemsnitligt af flere end 1,2 millioner danskere hver måned og er særligt kendt af de unge under 29 år, hvor sitet også nyder en meget høj grad af tillid. Vi vil gerne give jer et mere detaljeret billede af lex.dk og de udfordringer, vi står overfor. Og vi vil gerne præsentere lex.dk, hvordan sitet bruges, og hvordan vi arbejder med indholdet. "
"Kontroversielle ord i Den Danske Ordbog før og nu";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2021-09-30";"15:00";"";"";"Søndre Campus, lokale 27.0.09";"ved Lars Trap-Jensen, DSL.I de senere år har der været stigende opmærksomhed omkring Den Danske Ordbogs beskrivelse af ord der vedrører etniske minoriteter, køn, personer med handicap mv. I foredraget vil Lars Trap-Jensen redegøre for både praktiske og principielle leksikografiske overvejelser og komme ind på hvordan redaktionen forsøger at navigere i et undertiden hajfyldt farvand. ";"ved Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Medlemsmøde I de senere år har der været stigende opmærksomhed omkring Den Danske Ordbogs beskrivelse af ord der vedrører etniske minoriteter, køn, personer med handicap mv. Redaktionen får mange brugerhenvendelser angående disse ord, ligesom medierne har vist stor interesse for emnet. I foredraget vil Lars Trap-Jensen redegøre for både praktiske og principielle leksikografiske overvejelser og komme ind på hvordan redaktionen forsøger at navigere i et undertiden hajfyldt farvand: Hvilke konkrete revideringsopgaver har diskussionen medført, hvilke nye tiltag er indført i det redaktionelle arbejde, hvordan prioriteres opgaverne, og hvilke problemer har det givet? Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe, te og kage i pausen."
"LEDAs generalforsamling 2021";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2021-04-21";"17:00";"";"";"Zoom (videomøde)";"Igen i år afholdes generalforsamlingen som videomøde. Se dagsorden her.";"Generalforsamlingen afholdes som videomøde via Zoom. Link sendes til medlemmerne nogle dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er bestyrelsesmedlemmerne Ida Elisabeth Mørch (indvalgt 2017), Malene Ullerlund Madsen (indvalgt 2019) samt suppleant Henrik Køhler Simonsen (indvalgt 2020, ekstraordinært for ét år). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund. Eventuelt. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår at 2021 bliver et kontingentfrit år, fordi foreningen kun har afholdt digitale møder i 2020 og første halvdel af 2021 og derfor ikke har haft udgifter til medlemsmøder. Kontingentfriheden foreslås også at gælde for personer der melder sig ind i foreningen i 2021. Ad 5. Ida Elisabeth Mørch, Malene Ullerlund Madsen og Henrik Køhler Simonsen er villige til genvalg. Andre kandidater er naturligvis velkomne til at melde sig til formanden, Asgerd Gudiksen, på gudik@hum.ku.dk, eller ved selve generalforsamlingen. Ad 6. Både Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund modtager genvalg. ___ Vi håber meget at det i 2022 vil være muligt at genoptage traditionen med et glas vin og en snack under generalforsamlingen. Under eventuelt kan vi tage op om der er interesse for at vi til efteråret går ud og spiser sammen efter et medlemsmøde hvis det kan lade sig gøre til den tid, når den traditionelle sammenspisning efter generalforsamlingen også i år må aflyses."
"Fornavne og relationer. Et nyt dansk personnavneleksikon";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2021-04-21";"15:00";"";"";"Zoom (videomøde)";"ved Birgit Eggert & Bo Nissen Knudsen (Københavns Universitet)Dansk Navneleksikon er et igangværende projekt som etablerer et web-leksikon med danske personnavne. I foredraget redegøres der for tankerne bag leksikonets udformning både med hensyn til den igangværende første udgave og med hensyn til ønsker og planer om senere udgaver og udvidelser. ";"ved Birgit Eggert & Bo Nissen Knudsen (Københavns Universitet) Medlemsmøde Dansk Navneleksikon er et igangværende projekt som etablerer et web-leksikon med danske personnavne. Den første udgave af leksikonet inkluderer data om betydning og oprindelse for de hyppigste fornavne i Danmark i dag og bliver efter planen tilgængelig på nettet i løbet af 2021. I foredraget redegøres der for tankerne bag leksikonets udformning både med hensyn til den igangværende første udgave og med hensyn til ønsker og planer om senere udgaver og udvidelser. ~ ~ ~ Link sendes til medlemmerne nogle dage før mødet. Andre interesserede kan få tilsendt linket ved henvendelse til Henrik Køhler Simonsen på hks.msc@cbs.dk."
"SAOB - nu och i framtiden";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2020-12-02";"15:00";"";"";"Zoom (videomøde)";"ved Pär Nilsson & Bodil Rosqvist, Svenska Akademiens ordbok (SAOB)Föredraget kommer att handla dels om det aktuella arbetet med SAOB så som det ser ut idag, dels om det framtida revideringsarbetets möjligheter och utmaningar.";"ved Pär Nilsson & Bodil Rosqvist, Svenska Akademiens ordbok (SAOB) Medlemsmøde Svenska Akademiens ordbok (SAOB) är en historisk och samtidsspråklig ordbok som beskriver det svenska språket från 1521 fram till nutid. Projektet har pågått sedan slutet av 1800-talet och närmar sig nu sin fullbordan. När en komplett ordbok från A–Ö är färdig börjar det omfattande arbetet med att uppdatera och revidera ordboksinnehållet. Därmed finns det för första gången på 125 år möjlighet att tänka i nya banor vad gäller artiklarnas utformning och innehåll. Föredraget kommer att handla dels om det aktuella arbetet med SAOB så som det ser ut idag, dels om det framtida revideringsarbetets möjligheter och utmaningar. ~ ~ ~ Link sendes til medlemmerne nogle dage før mødet. Andre interesserede kan få tilsendt linket ved henvendelse til Henrik Køhler Simonsen på hks.msc@cbs.dk."
"LEDAs generalforsamling 2020";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2020-05-27";"17:00";"";"";"Zoom (videomøde)";"Grundet de særlige omstændigheder afholdes generalforsamlingen som videomøde. Se dagsorden her.";"Generalforsamlingen afholdes som videomøde via Zoom. Link sendes til medlemmerne nogle dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Valg af formand, to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er formanden Asgerd Gudiksen (indvalgt 2018), bestyrelsesmedlemmerne Patrick Leroyer (indvalgt 2016) og Nicolai Hartvig Sørensen (indvalgt 2017) samt suppleant Susanne Lervad (indvalgt 2018). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund. Eventuelt. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Ad 5. Asgerd Gudiksen, Patrick Leroyer og Susanne Lervad er alle villige til genvalg. Nicolai Hartvig Sørensen genopstiller ikke. Suppleanten Jonas Jensen overgår til at være ordinært medlem i hans sted. Der skal derfor vælges en ny suppleant. Bestyrelsen foreslår Henrik Køhler Simonsen. Andre kandidater er naturligvis velkomne til at melde sig til formanden, Asgerd Gudiksen, på gudik@hum.ku.dk senest den 25. maj. Ad 6. Både Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund modtager genvalg. ___ Den traditionelle spisning, der plejer at følge generalforsamlingen, vil blive arrangeret efter det første fysiske medlemsmøde vi kan holde."
"AFLYST: Kontroversielle ord i Den Danske Ordbog før og nu";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2020-03-25";"15:00";"";"";"Søndre Campus, lokale 27.0.09";"Udsættes pga. coronaforanstaltninger. I foredraget vil Sanni Nimb og Lars Trap-Jensen diskutere et højst aktuelt leksikografisk problem: Hvad stiller en deskriptiv ordbog op med ord der kan opfattes krænkende?";"Udsættes: På grund af de smitteforebyggende foranstaltninger i forbindelse med udbruddet af coronavirus har vi desværre måttet aflyse dette foredrag på den lovede dato. Foredragsholderne har dog glædeligvis lovet at holde foredraget ved en senere lejlighed. I foredraget vil Sanni Nimb og Lars Trap-Jensen diskutere et højst aktuelt leksikografisk problem: Hvad stiller en deskriptiv ordbog op med ord der kan opfattes krænkende? Medlemsmøde I de senere år har der været stigende opmærksomhed omkring Den Danske Ordbogs beskrivelse af etniske minoriteter, køn, handicappede mv. Redaktionen får mange brugerhenvendelser angående disse ord, ligesom medierne har vist stor interesse for emnet. Sanni Nimb holder først et oplæg om den hidtidige behandling af disse ord i Den Danske Ordbog, herunder hvordan de kan indkredses og kategoriseres. Dernæst vil Lars Trap-Jensen tale om aktuelle revideringsopgaver, herunder nye tiltag i det redaktionelle arbejde, prioritering og problemer. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Den operative funktion: teoretisk beskrivelse og praktisk implementering";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2019-11-27";"15:00";"";"";"Søndre Campus, lokale 27.0.09";"I foredraget vil Heidi Agerbo diskutere hvordan leksikografiske værktøjer bedst imødekommer moderne informationssøgeres behov for handlingsorienteret information. ";"I foredraget vil Heidi Agerbo diskutere hvordan leksikografiske værktøjer bedst imødekommer moderne informationssøgeres behov for handlingsorienteret information. Medlemsmøde Det moderne samfund er karakteriseret af især følgende to komponenter: viden og teknologi. Folk har ekstremt nem adgang til mange data, hvilket især skyldes den teknologiske udvikling. Inden for få minutter kan man finde mobiltelefonen frem, gå online og spørge eller søge efter svar på sit informationsproblem. Hvis leksikografien fortsat skal spille en rolle i dette samfund, er den nødt til at følge med den teknologiske udvikling og være opmærksom på netop de behov, der opstår hos moderne informationssøgere. Det kan være fristende at implementere moderne teknologi i leksikografiske værktøjer uden ordentlige teoretiske overvejelser som fundament, men dette kan resultere i, at man i stedet for at hjælpe informationssøgerne udsætter dem for informationsoverflod eller inviterer dem ind i et kaotisk teknologicirkus. Funktionsteorien er en af få decideret leksikografiske teorier, der er formuleret inden for de senere år, og som kan bidrage til at udvikle moderne leksikografiske produkter og services. Der er dog stadig mange aspekter af denne teori, der er uudforskede. Et af disse er den operative funktion, der vedrører handlingsorienterede informationsbehov. I mit ph.d.-projekt har jeg derfor fokuseret på at undersøge og beskrive netop denne funktion samt implementere den i et leksikografisk koncept. Disse forskningsresultater vil jeg præsentere til LEDA-mødet i november. Alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Augmented Writing: Nye muligheder og teorier for leksikografien";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2019-09-25";"15:00";"";"";"Københavns Universitet, Njalsgade 76, lokale 4A.0.56. (Indgang fra Ørestads Boulevard).";"ved Henrik Køhler Simonsen, CBS.Augmented Writing (AW) er kunstig intelligens, der skal automatisere og understøtte bl.a. tekstforfatteres arbejde. I dette foredrag vil jeg argumentere for, at det både kan udfordre og bidrage til leksikografien.";"ved Henrik Køhler Simonsen, CBS Medlemsmøde Vi lever i disruptionens tidsalder og oplever lige nu en række store omvæltninger og skift i flere sektorer. De store omvæltninger skyldes i særlig grad automatiseringen og robotiseringen af rutineprægende opgaver (RPA) samt anvendelse af kunstig intelligens (AI). Denne udvikling er også nået til kommunikationsbranchen, hvor kunstig intelligens (AI) i stadig stigende grad anvendes til at understøtte tekstforfatteres arbejde ved hjælp af nye teknologier som Augmented Writing (AW), der automatiserer og understøtter skribenters arbejde på en lang række områder. Med udgangspunkt i en empirisk analyse og test af 16 forskellige AW-teknologier vil jeg for det første redegøre for, hvad AW er, og hvad AW i øjeblikket kan. Efter et par små øvelser, hvor alle får lejlighed til ved selvsyn at teste forskellige AW-teknologier, vil jeg for det andet diskutere en række teoretiske overvejelser om AW, herunder også på hvilken måde AW både synes at kunne udfordre og bidrage til leksikografien. På basis af den empiriske undersøgelse og test af de 16 forskellige AW-teknologier fremkom en række interessante fund. For det første argumenteres det, at AW på flere områder synes at ville kunne udfordre den måde, vi mennesker skriver på, og at AW dermed også synes at ville kunne påvirke en række leksikografiske processer og discipliner. For det andet argumenteres det, at AW synes at kunne påvirke behovet for forskellige former for leksikografiske datakategorier, og at AW ligeledes synes at ville kunne påvirke brugeren og den leksikografiske forretningsmodel. Der vil i løbet af indlægget blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, udfordre og diskutere. Og alle får lejlighed til at teste forskellige AW-teknologier – så husk din PC. Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"LEDAs generalforsamling 2019";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2019-05-08";"17:00";"";"";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, lokale 27.0.17";"Se dagsorden til generalforsamlingen. Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning).";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent. Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Fastsættelse af kontingent. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er bestyrelsesmedlemmerne Jacqueline Levin (indvalgt 2011) og Ida Mørch (indvalgt 2017) samt suppleant Jonas Jensen (indvalgt 2018, ekstraordinært for ét år). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund. Eventuelt. Ad 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Ad 5. Jacqueline Levin har været genvalgt 3 gange og kan derfor ikke genopstille jf. vedtægterne. I hendes sted foreslår bestyrelsen Malene Ullerlund Madsen. Ida Mørch og Jonas Jensen er villige til genvalg. Andre kandidater er naturligvis velkomne til at melde sig til formanden, Asgerd Gudiksen, på gudik@hum.ku.dk eller ved selve generalforsamlingen. Ad 6. Både Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund modtager genvalg. ___ Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning)."
"Tekstilterminologi - tværfaglig analyse af historiske tekstiler og dragter i Danmark";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2019-05-08";"15:30";"";"";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, lokale 27.0.17";"ved Susanne Lervad, Center for Tekstilforskning.I foredraget præsenteres den metodiske tilgang og de anvendte ressourcer i arbejdet med tekstilterminologi på Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet.";"v. Susanne Lervad, Center for Tekstilforskning Medlemsmøde De enestående samlinger af historiske tekstiler på danske museer og den fremtrædende tekstilproduktion i Danmark er baggrunden for et stort diakront, fagsprogligt arbejde på Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet. Præsentationen vil både omhandle den metodiske tilgang til et stærkt visuelt fagfelt og ressourcer som textilnet.dk og referencemateriale i samtidige historiske ordbøger. Vi arbejder på CTR med et stort internationalt netværk og den mangesprogede tilgang til tekstil og design gør tekstilterminologi til et stærkt dansk forskningsfelt. Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Ord om 'Ord for ord for ord'";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2019-02-06";"15:00";"";"";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, lokale 27.0.9";"ved Ebba Hjorth, Birgitte Jacobsen, Bent Jørgensen og Merete K. Jørgensen, Det Danske Sprog- og LitteraturselskabVed Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er Dansk Sproghistorie 1-6 under udgivelse. I maj 2018 kom bind 2, Ord for ord for ord.";"v. Ebba Hjorth, Birgitte Jacobsen, Bent Jørgensen og Merete K. Jørgensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Medlemsmøde Ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er Dansk Sproghistorie 1-6 under udgivelse. I maj 2018 kom bind 2, Ord for ord for ord. I foredraget vil redaktørerne Ebba Hjorth, Birgitte Jacobsen, Bent Jørgensen og Merete K. Jørgensen dels præsentere bind 2, dels fokusere på følgende temaer fra bindet: den tidligste ortografi, det ældste ordforråd og gammelt og nyt slang. Alle er velkomne.Der serveres kaffe og te i pausen."
"Dansk sprogteknologi mangler ordbøger";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2018-11-28";"15:00";"";"";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, lokale 27.0.47.";"ved Peter Juel Henrichsen, Dansk Sprognævn.Er det danske sprog velforsynet med sprogteknologi? Hvor hurtigt taber det terræn til engelsk? Hvad kan staten gøre? Kulturministeren har oprettet et udvalg til at undersøge status quo.";"v. Peter Juel Henrichsen, DSN Medlemsmøde Er det danske sprog velforsynet med sprogteknologi? Hvor hurtigt taber det terræn til engelsk? Hvad kan staten gøre? Det er hastende spørgsmål i en tid hvor markedet for tekst- og talestyret IT vokser eksplosivt i Danmark. Kulturministeren har derfor oprettet et udvalg af danske sprogforskere og erhvervsledere til at undersøge status quo for dansk sprogteknologi og, nok så vigtigt, runde af med forslag til en handlingsplan til Folketinget. Sprogteknologiudvalgets arbejde er nu cirka halvvejs (se http://sprogtek2018.dk/), og allerede nu står det klart at der mangler leksikografiske ressourcer, ganske særligt fonetiske og semantiske databaser af høj lingvistisk kvalitet. Mit oplæg i LEDA giver eksempler på hvordan dansk taleteknologi lider under denne mangel og - på trods af de yngre generationers teknologiparathed - risikerer at blive slået på hjemmebane af Google, Nuance, Apple, Microsoft og andre der ikke nødvendigvis opfatter det danske sprog som en værdi. Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Lemmaselektion ud fra kendte ord ved hjælp af semantisk model";"Foreningen af Leksikografer i Danmark (LEDA)";"2018-09-19";"15:00";"";"";"Søndre Campus, lokale 27.1.47";"ved Nicolai Hartvig Sørensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.";"v. Nicolai Hartvig Sørensen, DSL Medlemsmøde Hvordan finder man det næste ord til en ordbog når man redigerer og udvider en eksisterende betydningsordbog? Det hyppigste ord i korpus er ikke altid det mest leksikografisk relevante, og det er svært at sikre sig at hele sproget bliver dækket ensartet hvis man udelukkende forlader sig på forslag der stammer fra brugere og leksikografers årvågenhed i hverdagen. På Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har vi eksperimenteret med forskellige anvendelser af en semantisk model baseret på såkaldte word embeddings - en sprogteknologisk metode til automatisk at foreslå ord der semantisk minder om hinanden ud fra deres kontekst i meget store korpora. Til foredraget vil jeg fremlægge to forskellige eksperimenter: Et eksperiment der generelt leder efter oversete ord i ordbogen. Et eksperiment der specifikt leder efter nye ord i sproget. Jeg vil desuden demonstrere et prototypisk værktøj baseret på modellen der er beregnet til at effektivisere ordbogsredigering og lette arbejdet med at ensrette semantisk lignende ords definitioner. Værktøjet er i brug på Den Danske Ordbogs redaktion. Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"LEDAs generalforsamling 2018";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2018-04-25";"17:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.1.49";"Se dagsorden til generalforsamlingen. Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning).";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent Formanden aflægger beretning Kassereren fremlægger det reviderede regnskab Fastsættelse af kontingent Valg af formand Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleantPå valg er Merete Korvenius Jørgensen (indvalgt 2012), Patrick Leroyer (indvalgt 2016) samt Jørgen Bonde Nielsen (indvalgt 2016) Valg af revisor og revisorsuppleantPå valg er Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund Forslag: På opfordring fra generalforsamlingen i 2017 fremlægger bestyrelsen forslag til en vedtægtsændring Eventuelt Ad 5. Sussi Olsen har været medlem af bestyrelsen i 8 år og kan derfor ikke genvælges. I stedet modtager Asgerd Gudiksen valg som formand. Ad 6. Merete Korvenius Jørgensen genopstiller ikke. I hendes sted indtræder suppleanten Nicolai Hartvig Sørensen. Patrick Leroyer genopstiller. Jørgen Bonde Nielsen genopstiller ikke. Dvs. der skal vælges to suppleanter, 1 for to år og 1 for ét år. Andre kandidater er naturligvis velkomne til at melde sig til formanden, Sussi Olsen (saolsen@hum.ku.dk), eller på mødet. Ad 7. Både Christian Becker-Christensen og Anita Ågerup Jervelund modtager genvalg. Ad 8. I LEDAs vedtægter §5 står der:”Ordinær generalforsamling afholdes, så vidt muligt i forbindelse med et fagligt arrangement, hvert år inden udgangen af april måned. Der indkaldes med tre ugers varsel. Forslag, som ønskes behandlet ved generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde inden 15. januar. Bestyrelsen sørger for, at forslag udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen …” På generalforsamlingen i 2017 blev der givet udtryk for at fristen for at indsende forslag var meget lang. Bestyrelsen foreslår derfor at udskyde fristen til 1. marts. ___ Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning)."
"Fra Begrebsordbog til FrameNet: en dansk rammeordbog til brug for sprogteknologi";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2018-04-25";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.1.49";"Sanni Nimb og Mette-Marie Møller Svendsen fra DSL fortæller om baggrund, metode og udfordringer";"v. Sanni Nimb og Mette-Marie Møller Svendsen, DSL Medlemsmøde I løbet af 2017 har man på DSL færdiggjort en sprogteknologisk ordbog hvor et stort antal verber og verbalsubstantiver fra Den Danske Ordbog er forsynet med formelle kategorier der beskriver deres betydning i form af frames (på dansk rammer). Kategorierne udgør en international standard udarbejdet ved projektet FrameNet, University of California, Berkeley. Verbet løbe har fx rammerne ’Self_motion’ og ’Fluidic_motion’ i ordbogen, svarende til betydningerne ‘bevæge sig hurtigt fremad til fods’ og ‘vedvarende flyde i dråbeform eller i en jævn strøm (om væske)’ i Den Danske Ordbog. Derudover har løbe også en række rammer der dækker nogle af de faste udtryk og kollokationer som ordet indgår i, fx ’løbe en risiko’ med rammen ’Run_risk’ og ’løbe fra et løfte’ med ’Going_back_on_a_commitment’. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet og udført i samarbejde med Københavns Universitet. Ordbogen skal først og fremmest bruges som opslagsværk i kommende sprogteknologiske forskningsprojekter når lingvister manuelt skal opmærke danske korpussætninger med rammer og semantiske roller. De semantiske roller som en ramme knytter til sig (fx har Self_motion den tilknyttede rolle Self_mover), er ikke beskrevet i den danske rammeordbog, men skal overføres fra det engelske FrameNets rammebeskrivelse når sætningen opmærkes. De opmærkede sætninger skal efterfølgende bruges som træningsmateriale når sprogteknologiske forskere skal forsøge at udlede algoritmer der beskriver typiske betydningsmønstre i danske tekster. I foredraget vil Sanni Nimb (seniorredaktør, DSL) fortælle om baggrunden for ordbogsprojektet og om den leksikalske metode der er anvendt. Metoden bygger på de grupperinger af Den Danske Ordbogs lemmaer og flerordsudtryk der blev foretaget til brug for udgivelsen af Den Danske Begrebsordbog i 2015. Nogle af de rammer der hyppigst er anvendt til at beskrive de danske ord, vil også blive præsenteret. Efterfølgende vil Mette-Marie Møller Svendsen (assisterende redaktør, DSL), der har skrevet speciale om FrameNet og tilblivelsen af den danske rammeordbog, diskutere de oversættelsesmæssige problemstillinger ved den valgte metode samt drage paralleller til lignende projekter for andre sprog især svensk. Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
" Akademisk dansk i et ordforrådsperspektiv";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2018-02-07";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Søndre Campus, Njalsgade 136, bygn. 27, lokale 27.1.47";"Ph.d.-studerende Anne Sofie Jakobsen, KU, vil fortælle en korpusbaseret undersøgelse af akademisk dansk.";"– en korpusbaseret undersøgelse af højfrekvente, akademiske og fagspecifikke ord i akademisk dansk v. ph.d.-studerende Anne Sofie Jakobsen, KU ""Akademiske ord adskiller sig fra tekniske ord ved at forekomme i mange forskellige fagdiscipliner. Oftest defineres akademiske ord ud fra deres frekvens og distribution, dvs. at akademisk ordforråd kan defineres som ord der optræder mere hyppigt i akademiske tekster end i ikke-akademiske tekster. Lister over akademiske ord er meget brugt i undervisningen af engelsk som andet- og fremmedsprog fordi det er netop det akademiske ordforråd der volder problemer når man fx skal studere i en engelsksproget kontekst. Fra den danske andetsprogsforskning ved vi at det også er et problem for fx studerende med dansk som andetsprog at mestre et adækvat ordforråd i forbindelse med at læse akademiske tekster. I mit ph.d.-projekt forsøger jeg bl.a. at identificere hvilke ord der kan betegnes akademiske ud fra en frekvensbaseret tilgang. Resultatet af dette identificeringsarbejde er en ordliste som kan bruges som grundlag for udvikling af undervisningsmaterialer og testning i undervisningen af dansk som andet- og fremmedsprog. I foredraget vil jeg udover at diskutere behovet for en dansk akademisk ordliste komme nærmere ind på hvad det betyder at anvende en frekvensbaseret tilgang til akademisk ordforråd i forhold til ordlisteudvikling. Da en frekvensbaseret tilgang forudsætter brug af korpuslingvistiske metoder, vil jeg også komme ind på etableringen af AcaDan-korpusset som jeg bruger til at identificere de akademiske ord."" Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og småkager i pausen."
"""Kan vi ikke få det gratis?"" Om rettigheder til sprogdata";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2017-11-15";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Emil Holms Kanal 6, lokale 24.0.11";"Morten Rosenmeier, professor i ophavsret på KU vil tale om sprogdata og ophavsret.";"v. Morten Rosenmeier, professor i ophavsret på KU Medlemsmøde Som leksikograf og datalingvist er det nødvendigt at råde over meget store sproglige datamængder, og det kan ofte være meget vanskeligt at få adgang til sådanne data, bl.a. pga. ophavsretlige forhold. Hvad er status for rettigheder til sproglige data, og hvordan kan vi få adgang til dem uden at skulle betale med midler, som vi ikke har? Og hvilken betydning har EU-retten for spørgsmålet? Alle er velkomne.Der vil blive serveret kaffe og te i pausen."
"Ordbogsredigering - hvor svært kan det være?";"LEDA";"2017-09-13";"13:00";"2017-09-13";"16:30";"Københavns Universitet Amager (nu Søndre Campus), Njalsgade 136, bygn. 27, lokale 27.0.49.";"Et seminar om styrker og svagheder ved ordbogsredigeringssystemer";"Et seminar om styrker og svagheder ved ordbogs­redigerings­systemer Program 13.00-13.15: Kaffe og kage 13.15-13.45: Holger Hvelplund, IDM Holger vil i et antal use-cases demonstrere, hvordan DPS – som er et XML baseret, konfigurerbart system – kan bruges til produktion og digital publicering af ordbøger. DPS står for Digital Publishing Platform og er udviklet af IDM. IDM er et fransk selskab med ca. 40 ansatte. Firmaet blev etableret i 1994. Første version af DPS kom på markedet i 2002, og DPS er siden løbende blevet videreudviklet og tilpasset nye behov. Holger startede i 1988 udvikling af et SGML baseret, konfigurerbart system til ordbøger (GestorLEX) og løsninger til digital publicering (Bogskabet) i firmaet TEXTware, som han stiftede sammen med en kollega. Holger har siden begyndelsen af 2004 arbejdet som Vice President Digital Solutions hos IDM og har hos IDM arbejdet med tilpasning og konfiguration af DPS til produktion og digital publicering af mange ordbogsprojekter. 13.45-14.15: Marie Bilde Rasmussen, iLEXMarie vil med iLex som eksempel på et xml-baseret og konfigurertbart ordbogsredigeringssystem, belyse denne systemtypes styrker og svagheder for forskellige brugergrupper (systembrugere, projektejere, datamodtagere og slutbrugere). Siden 2014 har Marie arbejdet som selvstændig konsulent i bogbranchen. Hun beskæftiger sig primært med digital produktion og infrastruktur. Før 2014 arbejdede hun i forlaget Gyldendal; frem til 2007 som redaktør og dataleksikograf i ordbogsafdelingen, herefter i hele trade-divisionen som digital produktionschef med ansvar for værktøjer og workflows til digital redigering, produktion, metadata og distribution. Marie arbejder i øjeblikket bl.a. som konsulent for Ømålsordbogen i forbindelse med ordbogens omstilling til fulddigital produktion. 14.15-15.00: Simonetta Battista, Ellert Þór Jóhannsson, Tarrin Wills, ONP og LP3Oplægget vil fokusere på redigeringen af to digitale oldnordiske ordbogsprojekter: Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP) og Lexicon Poeticum 3 (LP3). ONP’s redigeringssystem har sin oprindelse tilbage i 80’erne og har udviklet sig løbende i takt med nye tekniske krav og redaktørernes ønsker. Vi fremviser ONP’s redigeringssystem, som er skræddersyet til at håndtere store mængder data, og viser hvordan dette system bliver brugt i det daglige redigeringsarbejde. Vi vil endvidere redegøre for LP3s redigeringssystem, som er bygget på MySql, og vise hvordan de to systemer kan få gavn af hinanden. 15.00-15.15 Pause, hvor der serveres et glas vin sponsoreret af Ordbog over det norrøne prosasprog 15.15-16.30 Paneldebat med oplægsholderneMed udgangspunkt i det projekt der blev præsenteret på et LEDA-medlemsmøde september 2016 om studenterproducerede ordbøger på KU, hvor overbygningsstuderende fra sprogfag på instituttet TORS får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af ordbøger fra dansk til deres målsprog (pt. arabisk, tyrkisk, hebraisk, japansk, polsk, serbokroatisk, moderne indisk og vestgrønlandsk) - superviserede af VIP'er, vil vi bede oplægsholderne gøre rede for hvordan deres system vil kunne løse sådan en opgave. Derefter vil der være fri debat. Alle er velkomne"
"LEDAs generalforsamling 2017";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2017-04-26";"17:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.1.49";"";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent Formanden aflægger beretning Kassereren fremlægger det reviderede regnskab Fastsættelse af kontingentBestyrelsen foreslår at kontingentet hæves med 25 kr. til 150 kr. årligt. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. På valg er Anita Ågerup Jervelund (indvalgt 2009), Jacqueline Levin (indvalgt 2011) samt Thomas Troelsgaard (indvalgt 2012). Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern. Forslag Eventuelt Ad 5. Jacqueline Levin modtager genvalg. Anita Ågerup Jervelund og Thomas Troelsgaard modtager ikke genvalg. Ad 6. Christian Becker-Christensen modtager genvalg som revisor. Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning)."
"Korpusbaseret udvælgelse og prioritering af lemmakandidater";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2017-04-26";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.1.49";"Jørg Asmussen, DSL, holder oplæg om tilføjelse af nye ord til Den Danske Ordbog.";"v. Jørg Asmussen, DSL Medlemsmøde I de kommende år skal der tilføjes flere tusinde nye ord til Den Danske Ordbog på ordnet.dk. Hovedkilden til ordbogen er korpusset ""Tidsmaskinen"", som indeholder ca. 1 milliard ords løbende tekst fra perioden 1983 frem til i dag. I dette korpus gemmer der sig givetvis mange ord, som burde optages i ordbogen. Men hvordan finder man dem? Hvilke relevanskriterier kan man opstille? Og hvordan prioriterer man lemmakandidaterne? Ud over de ord, som man direkte kan trække ud af korpus, er der andre, som stammer fra en række korpuseksterne kilder, for eksempel ord, som der er blevet søgt forgæves på på ordbogens website, brugerindberetninger og redaktionsinterne forslag. Hvordan kan man bestemme relevansen af ord fra korpuseksterne kilder og eventuelt prioritere dem? Jeg vil prøve at give nogle forsøgsvise svar på spørgsmålene ved at vise, hvilke fremgangsmåder og værktøjer der bruges til udvælgelse og prioritering af lemmakandidater på Den Danske Ordbogs redaktion. Alle er velkomne Der serveres kaffe/te i pausen"
"Hvor er forretningsmodellen?";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2017-02-01";"kl. 15.00";"";"";"Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale DSV089";"En empirisk analyse med særlig fokus på de forretningsmæssige udfordringer i ordbøger og opslagsværkerHenrik Køhler Simonsen, CBSOrdbøger og opslagsværker er grundlæggende informationsværktøjer, der skal opfylde velafgrænsede informationsbehov. Men ordbøger og opslagsværker er også kommercielle produkter og services og dermed hård forretning. Hvad så med forretningsmodellen? Hvad skal der til for at sikre en bæredygtig indtjening?";"En empirisk analyse med særlig fokus på de forretningsmæssige udfordringer i ordbøger og opslagsværker Henrik Køhler Simonsen, CBSOrdbøger og opslagsværker er grundlæggende informationsværktøjer, der skal opfylde velafgrænsede informationsbehov. Men ordbøger og opslagsværker er også kommercielle produkter og services og dermed hård forretning. Hvad så med forretningsmodellen? Hvad skal der til for at sikre en bæredygtig indtjening? Med udgangspunkt i udvalgte dele af en større interviewundersøgelse, som var en del af min MBA-afhandling, vil jeg for det første forsøge at give et billede af den typiske forretningsmodel i leksikografi og for det andet diskutere hvilke elementer der er eller kunne være i fremtidens forretningsmodel i leksikografi. Indlægget vil trække på udvalgte dele fra en interviewundersøgelse af femten ledende medarbejdere i en række udvalgte virksomheder og organisationer, der udvikler og tilbyder leksikografiske værktøjer. På basis af undersøgelsen argumenteres det, at der igennem længere tid synes at have manglet fornyelse og innovation af forretningsmodellen i leksikografi, og at netop dette stiller leksikografi som teori og praksis overfor store udfordringer. Det argumenteres også, at vi i højere grad end før må se på alle dele af den leksikografiske værdikæde og fokusere mindre på små inkrementielle forbedringer af det leksikografiske indhold og mere på innovation og udvikling af nye værktøjer, der kan hjælpe brugeren med at løse konkrete opgaver. Der vil i løbet af indlægget blive rig lejlighed til at stille spørgsmål, udfordre og diskutere. Jeg ser frem til et par spændende timer sammen med jer. Alle er velkomne.Der serveres kaffe/te i pausen. "
"Studenterproducerede ordbøger med VIP-støtte";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2016-09-28";"kl. 15.00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, bygning 27, lokale 27.0.47";"";"Lektor i persisk Claus Valling Pedersen fra ToRS (Institut for Tværkulturelle og regionale studier), Københavns Universitet Sprogfagene på ToRS – og det er mange – har længe villet øge de studerendes fokus på deres målsprog, da der har været en tendens til at samfund, historie og religion fylder næsten det hele i de studerendes bevidsthed. Derfor vil vi nu som ét tiltag søsætte et ordbogsprojekt, elektroniske ordbøger, hvor de overbygningsstuderende får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af ordbøger fra dansk til deres målsprog superviserede af VIP’er. Ordbogsarbejdet skal suppleres med et tværgående KA-kursus i leksikografi og praktisk ordbogsarbejde. Foreløbig har fagene Arabisk, Tyrkisk, Hebraisk, Japansk, Polsk, Serbokroatisk, Moderne Indisk og Vestgrønlandsk meldt sig til projektet, og Center for Sprogteknologi er ved at udvikle en software, der kan håndtere alle skrifttyperne i de ovennævnte fags målsprog og de to skriveretninger. "
"LEDAs generalforsamling 2016";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2016-04-20";"17.00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.0.47";"";"Dagsorden ifølge vedtægterne:1. Valg af dirigent og referent2. Formanden aflægger beretning3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab4. Fastsættelse af kontingentBestyrelsen foreslår at kontingentet fastholdes på 125 kr. årligt.5. Valg af formandPå valg er Sussi Olsen (indvalgt 2010). 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleantPå valg er Merete K. Jørgensen (indvalgt 2012), Lena Wienecke Andersen (indvalgt 2010) samt Lotte Follin (indvalgt 2012).7. Valg af revisor og revisorsuppleantPå valg er Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern.8. Forslag9. EventueltAd 5. Sussi Olsen modtager genvalg.Ad 6. Merete K. Jørgensen modtager genvalg.Ad 7. Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern modtager genvalg som hhv. revisor og revisorsuppleantDer vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning). "
"Når ordbøgerne går på nettet i undervisningen";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2016-04-20";"15.00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.0.47";"Malte von Sehested, Gyldendal, holder oplæg om pædagogiske tiltag i Gyldendals Online Skoleordbog.";"Med udgangspunkt i skoleordbog.dk fortæller Malte von Sehested fra Gyldendal om de overvejelser de har gjort sig om den pædagogiske brug af ordbøger i skolen, når ordbøgerne er digitale. Hvilke krav stiller det til ordbogsdata, og hvilke udfordringer og muligheder giver det i en undervisningsmæssig sammenhæng?"
"Præsentation af ROhist.dsn.dk - retskrivningsordbøger gennem historien";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2016-01-20";"15.00";"";"";"Sprognævnet, Worsaaesvej 19, 4, 1972 Frederiksberg C";"Anne Kjærgaard og Philip Diderichsen holder foredrag i LEDA.";"Anne Kjærgaard og Philip Diderichsen holder foredrag: Formålet med siden rohist.dsn.dk er at give professionelle sprogbrugere (fx forskere) og almindelige mennesker uden særlige faglige forudsætninger adgang til at se hvordan dansk retskrivning (ikke) har ændret sig i tidens løb. Målet er at siden skal indeholde 10 søgbare danske retskrivningsordbøger fra 1872 frem til i dag samt Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777. På nuværende tidspunkt indeholder siden alle de retskrivningsordbøger der er udgivet af Dansk Sprognævn, dvs. fra 1955 frem til 2012. Oplægget vil dels bestå i en introduktion til de mere principielle overvejelser om formål og målgruppe og til det tekniske arbejde der ligger bag siden. Derefter vil vi præsentere selve sitet og bl.a. give eksempler på hvordan man kan søge i basen og danne sig overblik over hvilke forandringer dansk retskrivning (og retskrivningsordbøger) har undergået fra 1955 frem til i dag. I den forbindelse vil vi også præsentere en række af de konkrete problemer vi er stødt på, og (i det omfang problemerne er løst) de løsninger vi er nået frem til. Afsluttende vil vi fortælle om de videre planer for arbejdet med siden - og om hvilke udfordringer digitalisering af retskrivningsordbøger fra før 1955 kommer til at byde på. Som sædvanlig er alle velkomne, og der vil være kaffe/te i pausen."
"Når en + en + en giver mange";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2015-11-18";"15.00";"";"";"Det Danske Sprog- og Litteraturselskab";"Merete K. Jørgensen, Thomas Troelsgård og David Svendsen-Thune, DSL, vil fortælle om et projekt på Gammeldansk Ordbog.";""
"Supersenses - en semantisk opmærkning af et dansk korpus med grovkornede betydninger";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2015-10-07";"15.00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 128,  lokale 24.1.45";"";"foredrag ved Héctor Martínez Alonso og Sussi Olsen, CST, NFI, Københavns Universitet Supersenses er brede betydningskategorier, en form for overordnet genus proximum, opfundet til at lette leksikografers arbejde under udviklingen af WordNet. Siden er supersenses blevet anvendt bredt internationalt til semantisk opmærkning af ord i løbende tekst. I FKK-projektet Semantic Processing across Domains har vi opmærket et dansk korpus med et revideret sæt af supersenses. På LEDA-mødet vil vi fortælle om opmærkningsprocessen og resultaterne: hvor enige var annotørerne, hvilke supersenses optræder hyppigst i hvilken type tekst, og hvad kan det opmærkede korpus bruges til. Men vi vil også fortælle om vores udvidelser af det oprindelige supersense-inventar, erfaringerne med udvidelserne, og hvordan et optimalt sæt af supersenses bør se ud. Som sædvanlig er alle velkomne, og der vil være kaffe/te i pausen. Vel mødt!"
"LEDAs generalforsamling 2015";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2015-04-29";"17.00";"";"";"KUA1, Njalsgade 136, bygning 27, lokale 27.1.47";"LEDA holder generalforsamling.";" Klik på teksten nedenfor for at åbne indkaldelsen som pdf. "
"Dansk leksikografi i internationale sammenhænge";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2015-04-29";"15.00";"";"";"KUA1, Njalsgade 136, bygning 27, lokale 27.1.47";"En række indlæg om dansk leksikografi i internationale sammenhænge.";"Klik på teksten nedenfor for at åbne den som pdf. "
"DanTermBank for leksikografer";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2015-03-25";"15.00";"";"";"CBS, Dalgas Have 15,  2000 F, lokale 2Ø091, indgang F (Der er gratis parkering på bagsiden af bygningen)";"Bodil Nistrup Madsen og Hanne Erdman Thomsen holder foredrag i LEDA.";"Fase I af det VELUX-støttede projekt ’Etablering af grundlaget for en dansk term- og vidensbase’ blev afsluttet med udgangen af 2014. Projektets primære mål var at udvikle automatiske metoder og prototyper til avanceret terminologiarbejde. Projektet omfattede tre delprojekter: 1. automatisk ekstraktion af termer og viden om termer fra tekster på Internettet, 2. automatisk konstruktion og validering af terminologiske ontologier (begrebsmodeller) og 3. metoder til brugerorienteret vidensformidling. I alle delprojekter er der opnået væsentlige resultater. Herudover er der opnået nogle yderligere resultater, som er en forudsætning for oprettelsen af en dansk term- og vidensbank, og som kan give vigtig viden til andre, der planlægger oprettelse af en terminologibank: 1. udvikling af en metadata-taksonomi for terminologiske oplysningstyper, som er baseret på sprogvidenskabelige kategorier, hvilket letter valget af oplysningstyper ved planlægningen af en termbase og sikrer konsistens ved tilføjelse af nye kategorier, 2. udvikling af en datastruktur, som giver en stor fleksibilitet, fx ved håndtering af terminologi på flere sprog, hvor der ikke er en-til-en ækvivalens mellem begreberne, 3. udvikling af principperne for en emneklassifikation, som skal sikre høj grad af brugervenlighed ved klassificering og fremsøgning af begreber i vidensbanken og 4. gennemførelse af brugerundersøgelser i to folkeskoler og et gymnasium, hvor formålet var at teste, om eleverne kunne anvende terminologiske ontologier til besvarelse af spørgsmål i opgaver. I vores indlæg vil vi fortælle om projektresultaterne og deres anvendelse i leksikografisk sammenhæng. Der henvises til projektets hjemmeside på http://dantermbank.cbs.dk/dtb. Oplægget holdes af Bodil Nistrup Madsen og Hanne Erdman Thomsen, Institut for International Business Communication, CBS."
"Moths Ordbog før og nu";"LEDA ";"2014-09-17";"15.00";"";"";"Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Christians Brygge 1, 1219 København K";"Marita Akhøj og Thomas Troelsgård, DSL, holder foredrag om Moths Ordbog.";"ved Marita Akhøj Nielsen og Thomas Troelsgård, DSL I 1686 gik gehejmeråd m.m.m. Matthias Moth i gang med den første store danske ordbog. Få år senere foranstaltede han en indsamling af ord, især hentet fra almindelige menneskers daglige talesprog. Det enorme materiale redigerede han i flere omgange. Sidsteredaktionen, som er tæt på at være trykklar, omfatter mere en 100.000 lemmaer, inkl. flerordsforbindelser. Ordbogen er aldrig blevet trykt, men i 2013 udgav DSL en onlineversion, www.mothsordbog.dk. I foredraget beskrives først Moths værk og dets videre skæbne gennem afskrift, indtastning og netpublicering. Herefter beskrives det igangværende arbejde med en mere detaljeret opmærkning af materialet, fx isolering af bøjningsformer og linkning fra den digitale artikel til originalartiklen i Moths håndskrift."
"LEDAs generalforsamling 2014";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2014-04-30";"17.15";"";"";"Gyldendal, Trykkeriet, Klareboderne 3, 1001 København K";"Generalforsamlingen følger efter medlemsmøde om Ordbog over Dansk Talesprog.";"Dagsorden ifølge vedtægterne: Valg af dirigent og referent Formanden aflægger beretning Kassereren fremlægger det reviderede regnskab Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår at kontingentet fastholdes på 125 kr. årligt. Valg af formand På valg er Sussi Olsen (indvalgt 2010). Valg af to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant På valg er Merete K. Jørgensen (indvalgt 2012), Lena Wienecke Andersen (indvalgt 2010) samt Lotte Follin (indvalgt 2012). Valg af revisor og revisorsuppleant På valg er Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern. Forslag Diskussion af LEDAs rolle som facilitator for indvandrerordbøger Diskussion af undervisning i leksikografi i Danmark og LEDAs mulige rolle heri Eventuelt Vedr. pkt. 5: Sussi Olsen modtager genvalg. Vedr. pkt. 6: Merete K. Jørgensen og Lena Wienecke Andersen modtager begge genvalg. Lotte Follin modtager ligeledes genvalg. Vedr. pkt. 7: Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern modtager genvalg som hhv. revisor og revisorsuppleant. Andre kandidater er naturligvis velkomne til at melde sig til formanden, Sussi Olsen (saolsen@hum.ku.dk), eller på mødet. Vedr. pkt. 8: Der er ikke indkommet nogen forslag. Vedr. pkt. 9 Punktet er foranlediget af Henrik Holmboes foredrag ved jubilæet om LEDAs ansvar og rolle ved udarbejdelsen af indvandrerordbøger. Bestyrelsen mente at det var et vigtigt emne som burde drøftes nærmere og ikke kun i bestyrelsesregi. Hvem har ansvaret for indvandrerordbøger? Kan vi som forening yde en indsats? Vedr. pkt. 10 Kan/bør LEDAs medlemmer spille en (større) rolle i leksikografi-undervisningen i dagens Danmark? Kan vi fx udarbejde en slags katalog over undervisningsemner og –forløb der bygger på LEDA-medlemmernes kompetencer, og som kunne sendes til relevante institutter og institutioner? Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning). Da jubilæet takket være vores gavmilde sponsorer gav overskud, byder foreningen på et glas vin/øl til maden."
"Fra lydfil til ordbogsartikel i Ordbog over Dansk Talesprog (ODT)";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2014-04-30";"15.00";"";"17.00";"Gyldendal, Trykkeriet, Klareboderne 3, 1001 København K - NB: Indgang gennem receptionen til kl. 16";"Efter medlemsmødet følger den årlige generalforsamling.";"v. Martin H. Hansen & Carsten Hansen Opponent: Liisa Theilgaard ODT er baseret på et korpus bestående af 1600 taletimer med primært sociolingvistiske interviews der i udskrevet form tæller næsten 7 mio. tokens. Ved foredraget vil vi præsentere 2-3 eksemplariske artikler i kategorien interjektioner der demonstrerer arbejdsgangen og de metodiske udfordringer redaktørerne skal håndtere. Fokuspunkterne vil være krydsfeltet mellem konventionaliserede og ikke-konventionaliserede udtryk, funktions-/betydningsopdeling samt lydklip og udvælgelseskriterier. Præsentationen vil bygge på ordbogens nye hjemmeside, der netferniseres ved denne lejlighed. Liisa Theilgaard vil agere opponent og stille opklarende og kritiske spørgsmål undervejs. Mødet efterfølges af foreningens generalforsamling."
"Ordbog over det norrøne prosasprog 2004-2014 - fra trykt udgave til netversion";"LEDA - Foreningen af leksikografer i Danmark";"2014-02-05";"15.00";"";"17.00";"Københavns Universitet Amager, KUA1, bygning 27, 2. sal (ring på), lokale 27.2.23";"Simonetta Battista og Ellert Thor Johannsson holder foredrag i LEDA.";"Af Simonetta Battista og Ellert Thor Johannsson Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP) er et ordbogsprojekt under Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet. ONP registrerer ordforrådet i de oldnordiske prosatekster, som er overleveret i norske og islandske håndskrifter fra ca. 1150 til slutningen af middelalderen. Den oprindeligt planlagte, trykte publikation af en 13 binds ordbog blev suspenderet i 2004, efter at registrene og de første tre bind var blevet publiceret, og det blev besluttet at ændre formatet til en digital publikation frit tilgængelig på nettet. Dette nye medie kræver en ny tilgang og en fremgangsmåde, som følger forskellige redaktionelle principper i forhold til den trykte publikation. Her ti år inde i den nye fase vil vi give et overblik over projektet og dets historie, samt hvordan både det publicerede og det upublicerede materiale er blevet indarbejdet i det webbaserede ordbogsformat, som er under konstant udvikling. Vi vil illustrere digitaliseringsprocessen og forskellen mellem de opslagsord, som er redigeret i de trykte bind og dem, der kun er offentliggjort på internettet. Vi vil vise, hvordan det digitale format tilbyder forskellige måder at præsentere og arbejde med det leksikografiske materiale og diskutere perspektiverne ved det nye format. Efter foredraget vil det være muligt at besøge ordbogens ”værksted” på 3. sal og se nærmere på ordbogens database og øvrige ressourcer. "
"Forbedringer af søgeoplevelsen på sproget.dk";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2013-11-27";"15.00";"";"";"KUA1, Njalsgade 136, bygning 27, lokale 27.0.09";"Foredrag i LEDA ved Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn, og Laurids Kristian Fahl, DSL";"Foredrag ved Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn, og Laurids Kristian Fahl, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab For nylig rundede sproget.dk de 6 år i luften. Siden har udviklet sig på forskellige områder med mange tilføjelser undervejs, fx huskesedlerne Sprog-hjælp, Grammatik for dummies, Smid en smutter og meget mere. Spørgsmålet er nu om brugerne finder det de søger? Søgeresultaterne er listet op efter overskrifter svarende til den struktur som indholdet er inddelt i på siden (fanebladene og venstremenuen). Og jo flere 'underafdelinger' der kommer til, jo flere underafsnit bliver der på søgeresultatlisten. Redaktionen diskuterer om det er hensigtsmæssigt at fortsætte på den måde, eller om det fx kan lade sig gøre at få resultatlisten til at hierarkisere resultaterne efter et system hvor der 'gættes på' hvad brugeren er mest interesseret i?"
"LEDA 25 år";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2013-09-19";"14.00";"";"";"Gyldendal, Klareboderne 3, København";"LEDAs 25-års-jubilæum fejres med et eftermiddagsseminar efterfulgt af middag.";" Det var en stor fornøjelse for LEDAs bestyrelse at kunne indbyde til LEDAs 25-års-jubilæum den 19. september 2013. Der var et fagligt program i to dele: først tre foredrag om LEDAs historie, leksikografiens udvikling, og hvor vi som leksikografer bør sætte ind nu. Derpå en række kortere oplæg om aktuelle projekter. Den faglige del efterfulgtes af middag. Klik på billedet nedenfor for at se det endelige program og scroll ned for at læse dagens abstracts suppleret med billeder fra dagen. Velkomst ved formand Sussi Olsen Pia Jarvad, Dansk Sprognævn: Leda og ordbogsarbejdet i 25 år I mit indlæg vil jeg fortælle om Ledas opståen, navnet som ikke blev SLID (sammenslutningen af leksikografer i Danmark), den første formand som blev en kvinde, og om den tid hvor ordbogsarbejde ansås for et håndværk, i de bedste ordbøger et kunsthåndværk. Nye tider og ikke mindst ny teknologi har givet mulighed for en videnskabeliggørelse af ordbogsarbejdet med nye neolatinske termer og teoretiske overbygninger som gør et arbejde til et fag med egen forskning. Mere ny teknologi er på vej, den traditionelle ordBOG er på vej ud sammen med den historiske ordbog og samtidsordbogen. Den nye fokusering på brugeren og den deraf følgende atomistiske redigering af enkeltord vil jeg drøfte konsekvenserne af. Ebba Hjorth, DSL: Hvad ændrede den danske leksikografiske verden fra begyndelsen af 80-erne og frem til stiftelsen af foreningen LEDA? Hvordan blev ordbogsarbejde en disciplin som man kunne have lyst til at beskæftige sig med, og som det var værd at samles om i en forenings rammer? Henrik Holmboe: Løst og fast - LEDA 25 år - lyst og fest Et blik på de sidste ca. 250 år på dansk leksikografi vil efterlade det indtryk, at der er nogle ret faste bestanddele, velkonsoliderede og grundige, som det er let at få øje på, og så er der nogle løse, ikke så forudsigelige, måske lidt husflidsprægede og undertiden næsten usynlige. For begge kategoriers vedkommende kunne det være interessant at se på, hvem der til de forskellige tider har rekvireret ordbogsværker. En opgave også for de næste 25 år bliver bl.a. de smalle, lidt prestigeløse indvandrerordbøger, der godt kunne have behov for en professionel indsats; vi bør ikke byde de svageste sprogbrugere de dårligste hjælpemidler. Sanni Nimb, DSL: Begrebsordbogen I Den Danske Begrebsordbog præsenteres danske ord i grupper ud fra deres betydning. Bogen indeholder ca. 200.000 ord og vendinger til sproglig inspiration: et dækkende udtryk, det rette udtryk, yndlingsudtryk, livord, sprogblomster, nysprog, eufemismer, superlativer, modeord, buzzword, signalord, nøgleord, fyord, tabuord, fremmedord, kraftudtryk, bandeord, hånsord, smædeord, slang, argot, jargon og meget mere. Også udråbsord og talemåder er repræsenteret i stort omfang. Arbejdet med ordbogen nærmer sig sin afslutning, og i foredraget vises udvalgte eksempler fra nogle af de ca. 1000 afsnit. Asgerd Gudiksen og Henrik Hovmark, KU: Ømålsordbogen. En sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. Ømålsordbogen er en stor videnskabelig dokumentationsordbog der dækker perioden ca. 1750-1945 med hovedvægten på perioden 1850-1920. Ordbogen redigeres af medarbejdere ved Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet. Den bygger først og fremmest på afdelingens egne kilder: optegnelser med dialekttalende meddelere, spørgelistebesvarelser og båndoptagelser. Ømålsordbogen er en form for sprogbeskrivelse i ordbogsform og giver detaljerede beskrivelser af udtale, bøjning, syntaks, fraseologi, betydning og brug. Et særkende er ordbogens leksikonafsnit der beskriver arbejdsgange, redskaber, traditioner eller lege inden for periodens bonde- og fiskerkultur under udvalgte hovedord, fx høst, kærne, bage, drivgarn, fastelavn, klink, langbold – med systematisk henvisning til den folkelige terminologi. Ordbogen rummer også en del folkloristisk stof: ordsprog, rim og remser, gåder, folketro, leveregler m.m. Første bind udkom i 1992, og siden er der udkommet et bind hvert andet år. Bind 11 (kurv-lindorm) udkom i starten af 2013. I vores præsentationen vil vi vise spændvidden i ordbogens stof ved eksempler der passer til den festlige lejlighed. Carsten Hansen, Martin Hansen, Jessie Nielsen, Ordbog over Dansk Talesprog: Et talesprogsbaseret lemmabegreb Lemmabegrebet i en korpusbaseret talesprogsordbog må nødvendigvis tænkes radikalt anderledes end det traditionelle lemmabegreb i den skriftsprogsbaserede leksikografi. På ODT er det vores grundantagelse at alle auditive og visuelle registrérbare størrelser med interaktionel forankring er lemmakandidater. Kom og hør! Thomas Troelsgård, Ordbog over Dansk Tegnsprog: Kommer næse før lillefinger? Søgning og sortering i Ordbog over Dansk TegnsprogDansk Tegnsprog har ingen skriftnorm. Det rejser en række problemer i forbindelse med tilrettelæggelsen af søgefunktionerne i en digital tegnsprogsordbog. I vores oplæg vil vi belyse denne problematik og kort demonstrere de muligheder vi giver for søgning på tegn i Ordbog over Dansk Tegnsprog (tegnsprog.dk). Torben Christiansen: Slangordbogen Torben Christiansen, der udgav Slangordbogen som app i 2012, fortæller om det fortsatte arbejde med ordbogen, herunder bl.a. nye artikler og brugerfeedback. Louise Pram Nielsen, CBS: Brugerorienteret vidensformidling Præsentation af eye-tracking-forsøg som kvantitativ metode til at undersøge potentielle brugeres opfattelse af tekst og grafik, som forklarer betydningen at fagudtryk fra skatteområdet. Resultaterne vil bidrage til at udvikle brugertilpassede grænseflader til en national terminologi- og vidensbank. Jubilæet blev sponsoreret af "
"Generalforsamling 2013";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2013-04-17";"";"";"";"Nye KUA, bygning 24, lokale 24.4.01";"LEDA afholder den årlige generalforsamling.";" "
"Begrebsordbogen";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2013-04-17";"";"";"";"Nye KUA, bygning 24, lokale 24.4.01";"Sanni Nimb, DSL, holder foredrag i LEDA om den nye begrebsordbog.";"foredrag ved Sanni Nimb (og Thomas Troelsgård) En ny dansk begrebsordbog er under udarbejdelse på Det danske Sprog- og Litteraturselskab i disse år. I første omgang skal begrebsordbogen udgives i trykt form, men på sigt skal den anvendes i DSL's løbende arbejde med at forbedre og udvide beskrivelsen af det danske ordforråd på ordbogssitet ordnet.dk. Begrebsordbogen tager udgangspunkt i eksisterende ordbøger. Den overordnede inddeling af sproglige begreber som man finder i Dornseiff Der deutsche Wortschatz nach Sachgruppen fra 2004 anvendes som en slags 'skelet' , og Den Danske Ordbogs mere end 100.000 lemmaer og betydninger udgør selve ordstoffet. Endvidere udnytter vi at meget af DDO's ordstof allerede er organiseret i over-underbegrebshierarkier i DanNet. Begrebsordbogen struktureres i et xml-dokument der forsynes med formaliserede semantiske opmærkninger. Vi vil i dette foredrag diskutere fordele og ulemper ved vores fremgangsmåde, og vi vil give eksempler på hvordan vi semiautomatisk udtrækker og sorterer ordstoffet fra Den Danske Ordbog og DanNet, og hvordan vi arbejder med finsorteringen og opmærkningen af de mange ord og udtryk ud fra semantisk lighed. Efter foredraget afholdes LEDAs årlige generalforsamling."
"Retskrivningsordbogen 2012";"LEDA";"2013-01-30";"15:00";"";"";"H.C. Andersens Boulevard 2, st. mødelokale 7,1553 København V";"Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævn, og Henrik Lorentzen, DSL, holder foredrag i LEDA om den nye retskrivningsordbog.";"ved Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævn, og Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den 9. november 2012 udkom 4. udgave af Retskrivningsordbogen (RO 2012), der er en helt ny og gennemrevideret udgave af 3. udgave. Dansk Sprognævn har haft brugervenligheden i fokus og har i den forbindelse foretaget en del ændringer og forbedringer. Der er fx indført flere bøjnings- og sammensætningsoplysninger, og der er givet mange eksempler på ordenes brug. Som noget nyt er mange opslagsord forsynet med identificerende betydningsoplysninger. Der er i RO 2012 også indført en række større retskrivningsændringer, som har været længe undervejs, og som er blevet diskuteret og godkendt i Sprognævnets repræsentantskab og i fagråd for retskrivning. Det drejer sig fx om ændringer i brugen af bindestreger (fra 7-trins-skala til 7-trinsskala og fra tank op-aftale til tank op-aftale/tank-op-aftale) og indførelse af valgfrihed mellem store og små bogstaver i appellativiske initialforkortelser (fra tv, it, BNP til tv/TV, it/IT, bnp/BNP). En række af disse nyheder, forbedringer og ændringer vil vi komme ind på i vores foredrag, og vi vil i den forbindelse især diskutere RO 2012 som leksikografisk produkt og se på de leksikografiske implikationer RO 2012 har for andre ordbogsværker. Vi vil inddrage reaktioner fra brugerne og andre dele af offentligheden, og vi vil slutte af med nogle tanker om RO i fremtiden med løbende opdatering på nettet. Anita Ågerup Jervelund er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn og har været redaktør og projektleder på RO 2012. Henrik Lorentzen er seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og har under arbejdet med RO 2012 siddet i Sprognævnets repræsentantskab og i fagråd for retskrivning."
" ISLEX";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2012-10-10";"15:00";"";"";"Nye KUA, lokale 23.2.47 ";"Aldís Sigurðardóttir, redaktør, fortæller om ISLEX-projektet på næste LEDA-møde.";"Aldís Sigurðardóttir, redaktør, fortæller om ISLEX-projektet på næste LEDA-møde. "
"Generalforsamling 2012";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2012-04-25";"17.15";"";"";"Nye KUA, lokale 27.0.09";"LEDAs årlige generalforsamling. Forud for forsamlingen afholdes medlemsmøde med paneldebat om fremtidens ordbøger.";"LEDAs årlige generalforsamling. Forud for forsamlingen afholdes medlemsmøde med paneldebat om fremtidens ordbøger. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes på 125,- DKK pr. år. 5. Valg af formand. På valg er Liisa Theilgaard (indvalgt 2004). 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. På valg er bestyrelsesmedlemmerne Inger Schoonderbeek Hansen (indvalgt 2004) og Sussi Olsen (indvalgt 2010) samt suppleanten Lena Wienecke Andersen (indvalgt 2010). 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern. 8. Forslag 9. Eventuelt Vedr. pkt. 5: Liisa Theilgaard har været medlem af bestyrelsen i 8 år og kan derfor ikke genvælges. I stedet modtager Sussi Olsen valg som formand. Vedr. pkt. 6: Inger Schoonderbeek Hansen har været medlem af bestyrelsen i 8 år og kan derfor ikke genvælges. Lena Wienecke Andersen modtager genvalg som bestyrelsesmedlem, og som nyt bestyrelsesmedlem modtager Merete K. Jørgensen, DSL, valg. Som ny suppleant modtager Lotte Follin, Gyldendal, valg. Endvidere har Ken Farø (indvalgt 2011) ønsket at trække sig fra bestyrelsen. I hans sted indtræder suppleanten Jacqueline Levin (indvalgt 2011) som ordinært bestyrelsesmedlem for en etårig periode. Derfor skal der ekstraordinært vælges en ny suppleant for en etårig periode. Vedr. pkt. 7: Christian Becker-Christensen og Pernille Neergaard-Dibbern modtager genvalg som revisor og revisorsuppleant. Andre kandidater er naturlig­vis velkomne til at melde sig til formanden, Liisa Theil­gaard (lt@dsl.dk), eller på mødet. Der vil blive serveret et glas og en snack, og efterfølgende vil der være mulighed for at gå ud at spise (for egen regning). "
"Findes der ordbøger om 20 år sådan som vi kender dem i dag?";"LEDA - foreningen af leksikografer i Danmark";"2012-04-25";"15.00";"";"17.00";"Nye KUA, lokale 27.0.09";"Paneldebat om fremtidens ordbøger. Medlemsmødet efterfølges af generalforsamling.";" Hvordan ser en ordbog ud om 20 år? Indeholder den flere/færre informationer? Er den mono-/polyfunktionel? Smelter en ordbog sammen med andre informationskilder/værktøjer? Vil en ordbog være et synligt værktøj for brugeren eller en usynlig hjælp? Og vil en ordbog i fremtiden være en softwareskal, der henter oplysninger/indhold fra andre steder og præsenterer dem, jf. Wordnik? Er det overhovedet nødvendigt at kunne skrive korrekt – på dansk og udenlandsk – eller kan vi overlade det til computeren at rette det til automatisk eller guide os? Kan man opretholde copyright på ordbøger eller ordbogsdata? Er det brugergenererede/ikkekvalitetssikrede indhold godt nok, så der ikke er brug for egentligt leksikografisk arbejde? Og hvis der er, hvem skal i fremtiden betale for det leksikografiske arbejde, eller bliver det en con amore-beskæftigelse? Paneldebat om fremtidens ordbøger. Panelet udgøres af: Esben Alfort, erhvervs-ph.d.-studerende inden for ontologisk klassifikation, Ankiro og CBS Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn Anders Søgaard, lektor i sprogteknologi inden for statistisk natursprogsbehandling og maskinlæring, Københavns Universitet Nanna Vesterdorf, tekster og gymnasielærer i engelsk Lars Trap-Jensen, ledende redaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Alle er velkomne. Der serveres kaffe/te i pausen. "
"Nordisk netordbog for børn";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2011-11-23";"16.15";"";"";"Dansk Sprognævn, Mødelokale 7 i stueetagen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V ";"Foredrag i LEDA ved hovedredaktør Pia Jarvad, Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination ";" ved Pia Jarvad, hovedredaktør, Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination Ordbogen er initieret af de nordiske sprognævns netværk under Nordisk Sprog­koordinations svanevinger. FormÃ¥l er at udarbejde en netordbog for nordiske børn i alderen omkring 12 Ã¥r. Netordbogen kommer i første omgang til at inde­holde danske, norske og svenske ord og fraser, og den vil kunne fungere som indgang til nordisk sprogfællesskab for børn med finsk, færøsk, grønlandsk, is­landsk og samisk modersmÃ¥l og med et mindre kendskab til dansk, norsk eller svensk. Ordbogen indeholder det centrale ordforrÃ¥d for mÃ¥lgruppen, og brugeren kan søge pÃ¥ modersmÃ¥let eller mÃ¥lsproget og fÃ¥ oplysninger pÃ¥ modersmÃ¥l, mÃ¥lsprog eller alle tre sprog. Ord og ordforklaringer kan læses, men ogsÃ¥ høres, idet op­læst redaktionel tekst indlægges. Netordbogen vil blive en gratis tjeneste pÃ¥ net­tet. SprÃ¥krÃ¥det i Norge er juridisk ansvarlig og har pÃ¥taget sig driftsopgaverne for Netværket for Sprognævnene i Norden, Torbjørg Breivik (Norge) er projekt­leder og redaktør for bokmÃ¥l og nynorsk, Pia Jarvad (Danmark) er hovedredaktør og redaktør for dansk, og Birgitta Lindgren (Sverige) er redaktør for svensk. Desuden medvirker Jakob Halskov (Danmark) og Bodil Aurstad (Nordisk Sprogkoordination). I oplægget vil jeg komme ind pÃ¥ de problemer et sÃ¥dant arbejde har at for­holde sig til: ordudvalg (det centrale ordforrÃ¥d pÃ¥ ca. 3.000 ord - hvad er det?), lum­ske ord og falske venner, kulturbestemte ord redaktionelle oplysninger tresprogsordbog + indgang for fem andre sprog ækvivalenter versus oversættelse Vel mødt! "
"Latter i Ordbog over Dansk Talesprog (ODT) ";"LEDA - Foreningen af leksikografer i Danmark";"2011-09-28";"15:00";"";"";"KUA, Njalsgade 120, lokale 21.0.19";" Foredrag i LEDA ved Carsten Hansen og Martin H. Hansen, Sprogforandringscenteret (DGCSS) ";" Carsten Hansen og Martin H. Hansen, Sprogforandringscenteret (DGCSS) Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {""Tabel - Normal"";"""";line-height:115%;font-size:12.0pt;font-family:""Times New Roman"",""serif"";""Times New Roman"";} PÃ¥ Sprogforandringscentret udvikler vi en talesprogsbaseret Ordbog over Dansk Talesprog (ODT). Ordbogen er baseret pÃ¥ Sprogforandringscentrets korpus med hovedsageligt sociolingvistiske interviews, og den bliver omdrejningspunktet i en netportal der skal formidle viden om dansk talesprog. I et igangværende pilotprojekt udarbejder vi pragmatiske funktionsprofiler og sociolingvistiske sprogbrugerprofiler over udtryk der traditionelt kategoriseres som interjektioner. Vi er nu kommet til de lydsekvenser der i korpusset er transskriberet som ’ha’, og har derfor rettet opmærksomheden pÃ¥ fænomenet ’latter’ og dets funktion i talesproget med henblik pÃ¥ præsentationen i ODT-portalen. I foredraget vil vi værkstedsrapportere om dette metodologiske arbejde. I den første del af foredraget identificerer vi en række kandidater til en funktionstypologi over latter. Vi redegør kort for konversationsanalysens (CA) kvalitative tilgang til latter og viser eksemplarisk hvordan CA-begreberne kan implementeres i en ordbogsartikel. Desuden inddrager vi behandlingen af latter i andre ordbøger. Herefter beskriver, karakteriserer og diskuterer vi eksisterende transskriptionspraksisser af latter, herunder praksis i centrets korpus, med henblik pÃ¥ at udvikle et værktøj til differentieret annotation. BÃ¥de pÃ¥ redaktionsniveau og i brugergrænsefladen er der brug for en adækvat latterannotation der dels ækvivalerer med udtalen, dels annoterer forekomster af funktions- og sprogbrugerprofiler. I den sidste del af foredraget redegør vi for redaktionens kvantitative undersøgelser af latter i centrets korpus. Vi giver en grafisk understøttet redegørelse for de eksisterende muligheder for at tegne sociolingvistiske sprogbrugerprofiler af latter og diskuterer fænomenets fordeling pÃ¥ parametrene køn, alder og klasse. Hvis der bliver tid, vil vi inddrage korpussets opmærkning med de sÃ¥kaldte diskurskontekstkoder for sÃ¥ledes at redegøre for korpussets potentiale til at illustrere latters funktion i forskellige diskurskontekster. Foredraget munder ud i en perspektiverende gennemgang af fremtidige ønsker og behov for tilføjelser til ODT-redaktionens værktøjskasse. Her kan man orientere sig om ODT: https://dgcss.hum.ku.dk/igangvaerende_projekter/odt/ Vel mødt! "
"Ordbog over Dansk Tegnsprog - de første tre år";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2011-05-11";"15:30";"";"";"Center for Tegnsprog, Titangade 11, 2. sal i baghuset, 2200 København N";"Foredrag i LEDA ved Jette Hedegaard Kristoffersen og Thomas TroelsgÃ¥rd, Center for Tegnsprog ";" ved Jette Hedegaard Kristoffersen og Thomas TroelsgÃ¥rd, Center for Tegnsprog Det er nu tre Ã¥r siden, Ordbog over Dansk Tegnsprog blev offentliggjort. Thomas TroelsgÃ¥rd og Jette Hedegaard Kristoffersen fra redaktionen vil denne eftermiddag præsentere ordbogens funktioner og gøre status over, hvordan ordbogen bruges i dag, og over, hvordan den er blevet modtaget af brugerne. "
"Ordbøger på håndholdte medier. Mobile ordbøger, nye muligheder - og krav";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2011-04-06";"15:00";"";"";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.0.17 ";"Foredrag i LEDA ved Jens Erlandsen, EMP AB ";" ved Jens Erlandsen, EMP AB 2010 var Ã¥ret hvor Apple lancerede iPad, og Android tog føringen som den mest solgte smartphone-platform. Læseplader og tabletter, smartphones og mini-pc'er stÃ¥r for en sammensmeltning af medier og med en styrke vi ikke har set før - og næste skridt med internet-tv og mobilt tv er lige pÃ¥ trapperne. Hvad kommer det til at betyde for fremtidens ordbøger? PÃ¥ internettet har ordbøgerne fÃ¥et mere plads og nye præsentationsformer, og de næste skridt mod on-the-fly-komposition er allerede taget. Parallelt vokser udbuddet af gratis indhold ""produceret med offentlig hjælp"". Dette kan udnyttes og suppleres pÃ¥ forskellig vis i mobile apper, der samtidig har sit eget sæt af muligheder og begrænsninger. Bliver appordbøger en succes, vil det betyde nye forretningsmodeller og føre til nye segmenteringer i markedet. I denne præsentation vil jeg gennemgÃ¥: hvordan det mobile marked ser ud, og hvordan det vil udvikle sig de næste par Ã¥r. hvilke overordnede løsninger og kombinationer af materiale, der findes. et antal typiske udgivelser fra forskellige genrer, hvad er deres indhold, form og funktionalitet. Afslutningsvis vil jeg se pÃ¥ hvordan de fremtidige markedsvilkÃ¥r vil se ud, og hvad det kan komme til at betyde for ""dansk leksikografi"". "
"Danske retskrivningsordbøger i 200 år";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2010-11-24";"15.00";"2010-11-24";"17.00";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, Bygning 27, lokale 27.1.49";" Foredrag i LEDA ved Henrik Galberg Jacobsen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet ";" ved Henrik Galberg Jacobsen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet I mit foredrag vil jeg give en oversigt over danske retskrivningsordbøger fra Jacob Badens Dansk ortografisk Ordbog (1799) til Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen, 3. udg. (2001). Ikke alle ordbøger vil blive behandlet lige grundigt, men jeg vil i den kronologiske fremstilling lægge hovedvægten pÃ¥ dem der har haft afgørende betydning for fastlæggelsen af den officielle ortografiske norm, fx Christian Molbechs Dansk Haand-Ordbog til Retskrivnings og Sprogrigtigheds Fremme (1813), Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog (1872), Saabys Retskrivningsordbog (1891-1919), inklusive P.K. Thorsens redaktioner 1904 ff., og Dansk Sprognævns ordbøger 1955 ff. Jeg vil dels beskæftige mig med de enkelte ordbøgers autoritative status, dels med forskellige redaktionelle forhold sÃ¥som sammensætningen af ordstoffet, ordartiklernes oplysningstyper (specielt betydnings- og bøjningsoplysninger) og deres alfabetisering. "
"Seminar om historisk leksikografi";"LEDA - Leksikografer i Danmark og Selskab for Nordisk Filologi";"2010-05-20";"14.00";"2010-05-20";"19.00";"Københavns Universitet, Njalsgade 136, Bygning 27, lokale 27.0.09";"Arrangeret af LEDA og Selskab for Nordisk Filologi ";" I samarbejde med Selskab for Nordisk Filologi afholdes et nordisk seminar om historisk leksikografi hvor forskere fra Danmark og Sverige vil tale om ordbøger fra 1600-tallet og frem: ordsprogssamlinger fra 1600-tallet, Swedbergs Svensk Ordbok fra begyndelsen af 1700-tallet, danske rimordbøger fra 1600-tallet til i dag, og Moths ordbog fra 1700-tallet - den første danske definitionsordbog. Seminaret afholdes med støtte fra Clara Lach­manns fond. Program 14.00-15.30 Fil. dr Emma Sköldberg, Lexikaliska institutet, Institutionen för svenska sprÃ¥ket, Göteborgs universitet: Nordiska ordsprÃ¥kssamlingar frÃ¥n 1600-talet - en jämförelse mellan Grubb och Syv. Se abstract. Fil. dr Lars Holm, Lund: Jesper Swedbergs Swensk Ordabok. Se abstract. 15.30-16.00 Kaffepause 16.00-17.30 Postdoc, ph.d. Simon Skovgaard Boeck, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet: De danske rimordbøgers historie. Se abstract. Fhv. redaktør, cand.mag. Svend Eegholm-Pedersen, Birkerød: Moth - den første danske definitionsordbog. Se abstract. 17.30-18.00 Diskussion 18.00- Reception Abstracts Nordiska ordsprÃ¥kssamlingar frÃ¥n 1600-talet - en jämförelse mellan Grubb och Syv à r 1665 utkom Christoph. L. Grubbs verk Penu Proverbiale, Deth är: Ett ymnigt förrÃ¥dh aff allehanda Gambla och Nyia Swenska Ordseeder och LähresprÃ¥k [...]. Verket är omfÃ¥ngs­rikt; själva ordboksdelen omfattar inte mindre än 915 sidor och innehÃ¥ller närmare 4 000 ordsprÃ¥ksliknande uttryck. Bland dessa Ã¥terfinns bl.a. Löök, Röök och ond Qwinna komma Bondens Ögon til rinna. I mitt föredrag kommer jag bl.a. att diskutera hur ordboksartiklarna i samlingen är ordnade i förhÃ¥llande till varandra och vilka informationstyper som förekommer i respektive artikel. Ett intressant perspektiv pÃ¥ innehÃ¥llet i Penu proverbiale kan en jämförelse med Peder P. Syvs ordsprÃ¥kssamling, Aldmindelige Danske Ordsproge [...], erbjuda. Detta verk kom ut i tvÃ¥ band 1682 och 1688. Vid en första anblick verkar nämligen de tvÃ¥ samlingarna vara synnerligen olika, trots att de kom ut ungefär samtidigt och behandlar liknande sprÃ¥k­liga enheter, dvs. olika former av ordförbindelser. Emma Sköldberg Jesper Swedbergs Swensk Ordabok Jesper Swedberg (1653-1735) ägnade sina sista decennier - de tre första av 1700-talet - Ã¥t att ställa samman Swensk Ordabok. Den förblev dock otryckt ända till 2009. Trots vad som sägs och har sagts mÃ¥ste Swedbergs ordbok betecknas som ""den första nÃ¥gorlunda uttömmande redovisningen av svenskans ordskatt"", frÃ¥n den lägsta stilnivÃ¥n till den högsta. Jag kommer att demonstrera den nyutgivna editionen och berätta om hur jag gÃ¥tt tillväga för att med hjälp av de fem handskrifterna söka rekonstruera den ordbok som Swedberg ville skapa. Jag har mycket begränsade kunskaper om de ordböcker som förtecknar 1700-talets danska, men hoppas efter mitt föredrag fÃ¥ börja fylla dessa kunskapsluckor - och kanske rentav inspirera till jämförelser mellan samtida ordböcker frÃ¥n de bÃ¥da grannländerna. Lars Holm De danske rimordbøgers historie De danske rimordbøger er en ordbogstype der aldrig er blevet undersøgt, selvom de udgør en særligt interessant kilde til sprog-, litteratur- og ordbogshistorien. Danske rimordbøger ken­des siden 1600-tallet, men det er først fra slutningen af 1800-tallet de henvender sig til en bredere offentlighed. Fra 1900-tallet kendes en hÃ¥ndfuld forskellige rimordbøger, og i dag er typen udbredt pÃ¥ nettet. Rimordbøgernes historie er historien om en genres deroute: Mens de i udgangspunktet tjente opdyrkningen af det danske sprog, synker de efterhÃ¥nden i værdi og er i dag reduceret til smÃ¥ hjælpelister til brug for festsangskriveren. Rimordbøgerne kan ses som kataloger over en periodes regler for rim, og det er værd at undersøge hvordan de forholder sig til samtidens egen digtning. Hvor strikse er reglerne, og er fx øjerim tilladt? Ordbøgerne kan sÃ¥ledes sige noget om skiftende litterære moder. Rimordbøgernes indirekte oplysninger om udtale gør dem til gode kilder til lydhistorien, og deres ordforrÃ¥d gør dem interessante for den ordhistoriske forskning. Navnlig deres behandling af spændingsfeltet mellem gamle danske ord og fremmedord viser noget om forskellige tiders sprogpolitiske holdninger. Simon Skovgaard Boeck Moth - den første danske definitionsordbog GehejmerÃ¥d Matthias Moths aldrig trykte store ordbog fra begyndelsen af 1700-tallet placerer sig leksikografihistorisk i vadestedet mellem den dominerende latintradition og den begyndende modersmÃ¥lsleksikografi. Grundkonceptet er tosprogligt, bilingvalt, med dansk som kildesprog og latinen som mÃ¥lsprog, med tilhørende latinsk-danske ordlister. ""En Dansk Glosebog paa Dansk og Latin og Latin og Dansk"" er Moths egen betegnelse. Men den danske del af ordbogskomplekset er udarbejdet pÃ¥ en sÃ¥ bred materialebasis og med en sÃ¥ stor udførlighed og detaljeringsgrad - og pÃ¥ et efter forholdene sÃ¥ professionelt niveau - at ordbogen med rette stÃ¥r som den første store danske modersmÃ¥lsordbog/definitionsordbog. Foredraget vil søge at give et indtryk af Moths leksikografiske metode og praksis og tillige knytte nogle kommentarer til den dokumentation af det danske sprog og dets ordforrÃ¥d omkring Ã¥r 1700 som er fremlagt i det ambitiøse værk. Svend Eegholm-Pedersen "
"Ordbøger og undervisning";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2010-04-28";"15.00";"2010-04-28";"17.00";"Københavns Universitet, Njalsgade 120, Bygning 22, lokale 22.0.47";" Foredrag i LEDA ved Søren Aksel Sørensen, Mikro Værkstedet, og Ken Farø, Københavns Universitet ";" ved Søren Aksel Sørensen, Mikro Værkstedet I dag er det mere nødvendigt end nogensinde før at man er aktiv deltager i skrift­sproget. Det drejer sig om muligheden for uddannelse, men ogsÃ¥ deltagelse i sam­fundslivet kræver viden - og ingen viden uden skriftsproget. I skolen kæmper bogen om elevernes gunst i en ofte ulige kamp med elek­troniske medier. Medierne er aktive medarbejdere i dagens læring, men lyd og billeder er ikke nok. Der skal ord pÃ¥ bordet: levende ord, som kan løfte forstÃ¥el­sesniveauet. Men ordet skal bruges omkring 50 gange, før det indgÃ¥r aktivt i ordbanken, og der skal 10 nye i spil hver dag for at nÃ¥ et tilfredsstillende sprogligt niveau - det drejer sig om ordets betydning, ordklasse, bøjningsform pÃ¥ flere sprog og i alle fag - mÃ¥ske bortset fra idræt og billedkunst. SÃ¥ nødvendighedens love presser pÃ¥. Tiden kræver ord pÃ¥ nye spor. Til hverdag og fest. I undervisning og prøver. I foredraget vil jeg komme ind pÃ¥ ordbogens placering i skolen i dag, dens fremtid i forhold til de elektroniske ordbøger og ordstøttefunktioner, som der gi­ves eksempler pÃ¥. PÃ¥ dansk og fremmedsprog. Desuden vil jeg demonstrere nogle af Mikro Værkstedets leksikografiske produkter. Søren Aksel Sørensen har bl.a virket i 36 Ã¥r som dansklærer i folkeskolen, er formand for opgavekommissionen i læsning og retskrivning og pædagogisk konsulent pÃ¥ Mikro Værkstedet. *** ved Ken Farø, Københavns Universitet Hvilken rolle spiller tosprogsordbøgerne for sprogstuderende? Hvordan udnytter de dem? Og hvor gode er ordbøgerne til de opgaver, de anvendes til? Hvad kan læreren hhv. leksikografen lære af det? - Et absolut impressionistisk studie af to hold tyskstuderendes opslagsadfærd. Ken Farø er ph.d. og adjunkt ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. "
"Dansk-engelsk ordbog over præpositioner - hvorfor og hvordan?";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2010-01-27";"15.00";"2010-01-27";"17.00";"Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale SV 108 (vestfløjen, stueetagen), metro: Lindevang";" Foredrag i LEDA ved Helge Schwarz ";" ved Helge Schwarz Hvad er en præpositionsordbog - eller hvad kan den være? Foredraget vil gøre rede for baggrunden for Dansk-engelsk ordbog over præpositioner og komme ind pÃ¥ de problemer, der er knyttet til en sÃ¥dan speciel ordbogsudgivelse. Ordbogens opbygning gennemgÃ¥s, og der redegøres for afgrænsningsproblematikken mellem præpositioner og adverbier: ""Hvad skal jeg komme med?"" over for ""MÃ¥ jeg komme med?"" Herudover vil en række generelle problemer blive berørt: • synonymer • britisk engelsk over for amerikansk engelsk • hvor meget skal tages med, fx inden for faste vendinger og talemÃ¥der, ordsprog etc.? • skal fagligt sprog tilgodeses? • osv. Som afslutning gives enkelte kommentarer til præpositionsbrug generelt - ogsÃ¥ pÃ¥ dansk. Gæster er velkomne til foredraget. I pausen serveres kaffe/te og kage. Vel mødt! "
"Ordnet.dk - ordbøger og korpus på nettet";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2009-11-19";"15.00";"2010-01-27";"17.00";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, lokale 27.0.47";"Foredrag i LEDA ved Lars Trap-Jensen og Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ";" ved Lars Trap-Jensen og Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk giver fri adgang til onlineudgaver af Den Danske Ordbog (DDO) og Ordbog over det danske Sprog (ODS) samt til KorpusDK. De enkelte dele er blevet publiceret gradvis, men udgangen af 2009 markerer afslutningen af projektets første fase, og det er en passende anledning til at give en samlet pæsentation af netstedet. Som led projektet har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) digitaliseret ODS og forberedt DDO til elektronisk publikation. Korpus 2000 er blevet revideret pÃ¥ flere omrÃ¥der og har skiftet navn til KorpusDK. Desuden udnyttes materiale fra en fjerde resurse, DanNet, som er et leksikalsk-semantisk ordnet for dansk (wordnet). I foredraget vil vi fortælle hvilke indholdsmæssige ændringer og tilføjelser der er foretaget i forhold til papirudgaverne af ordbøgerne, vi vil se pÃ¥ hvordan DDO fungerer som onlineordbog, og hvordan den spiller sammen med de øvrige resurser. Undervejs vil vi redegøre for de ændringer vi har mÃ¥ttet foretage i de underliggende data. Desuden vil vi drage paralleller og sammenligne med andre elektroniske ordbøger med lignende funktioner og diskutere de væsentligste valg der har mÃ¥ttet træffes med hensyn til design og funktionalitet. Den Danske Ordbog bliver Ã¥bnet for offentligheden mandag den 2. november, sÃ¥ deltagerne skulle have god mulighed for at stifte bekendtskab med onlineversionen og møde op med alle deres spørgsmÃ¥l og kommentarer. Gæster er velkomne til foredraget. I pausen serveres kaffe/te og kage. Vel mødt! "
"Præsentation af Ordbogen.com og Lemma.com";"LEDA - Leksikografer i Danmark";"2009-04-29";"15.00";"2009-04-29";"17.00";"Københavns Universitet Amager, Njalsgade 136, bygning 23, lokale 23.4.39";"Foredrag i LEDA ved Bjarni Norddahl og Jacqueline Levin, Ordbogen ApS ";" ved Bjarni Norddahl og Jacqueline Levin, Ordbogen ApS I sommeren 2003 blev Ordbogen.com lanceret og siden da er det gÃ¥et stærkt - rigtig stærkt! PÃ¥ knap seks Ã¥r er hjemmesiden blevet Danmarks største onlineordbog med 2,76 millioner unikke besøgende i 2008 ifølge Google Analytics og en markedsandel pÃ¥ over 90 %. Ved starten udgav Ordbogen.com kun en dansk-engelsk/ engelsk-dansk ordbog, men i dag udgiver vi ogsÃ¥ ordbøger inden for dansk, tysk, fransk, spansk, svensk, og der tilføjes konstant flere sprog. Men hvordan er denne succeshistorie opnÃ¥et? Hvordan kan et lille firma som Ordbogen ApS klare sig sÃ¥ godt i konkurrencen med de store danske forlag og udenlandske giganter som Google? Hvilke funktioner indeholder Ordbogen.com egentlig? Hvilke principper bør gælde for en onlineordbog? Disse og mange andre spørgsmÃ¥l vil blive gennemgÃ¥et til foredraget. Til sidst vil Ordbogen.com's nye satsning, Lemma.com, for første gang blive præsenteret eksklusivt for LEDAs medlemmer. Gæster er velkomne til foredraget. I pausen serveres der kaffe/te og kage. Vel mødt! "