AFLYST: Kontroversielle ord i Den Danske Ordbog før og nu

Udsættes: På grund af de smitteforebyggende foranstaltninger i forbindelse med udbruddet af coronavirus har vi desværre måttet aflyse dette foredrag på den lovede dato. Foredragsholderne har dog glædeligvis lovet at holde foredraget ved en senere lejlighed.

I foredraget vil Sanni Nimb og Lars Trap-Jensen diskutere et højst aktuelt leksikografisk problem: Hvad stiller en deskriptiv ordbog op med ord der kan opfattes krænkende?

Medlemsmøde

I de senere år har der været stigende opmærksomhed omkring Den Danske Ordbogs beskrivelse af etniske minoriteter, køn, handicappede mv. Redaktionen får mange brugerhenvendelser angående disse ord, ligesom medierne har vist stor interesse for emnet.

Sanni Nimb holder først et oplæg om den hidtidige behandling af disse ord i Den Danske Ordbog, herunder hvordan de kan indkredses og kategoriseres. Dernæst vil Lars Trap-Jensen tale om aktuelle revideringsopgaver, herunder nye tiltag i det redaktionelle arbejde, prioritering og problemer.

Alle er velkomne.

Der vil blive serveret kaffe og te i pausen.